Energiselskab sparer millioner på logistikken

Et tæt leverandørsamarbejde om logistik og lager har givet energiselskabet Eniig store kontante fordele – og ro og overskud i dagligdagen.

Eniig, der blandt andet driver Nordjyllandsværket i nærheden af Aalborg, har sparet store ressourcer gennem et tæt samarbejde med Lemvigh-Müller. Foto: Vattenfall.

13.02.2017

SCM.dk

Når energiselskabet Eniig anlægger fibernet og udfører andre forsyningsprojekter i Himmerland og Aalborg, er det stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller, som leverer en del af de varer, der skal bruges. De to parter har udviklet et tæt, strategisk samarbejde, som kom i stand for 15 måneder siden efter et logistikudbud for Himmerlands Elforsyning (HEF), der i sommer fusionerede med EnergiMidt og Energinord og blev til Eniig.

Læs også: Samarbejde giver grøn medicin

Både indkøbere, lagerfolk og montører kan tydeligt fornemme en forskel på før og efter udbuddet. Inden samarbejdet kom i stand, kæmpede man således bl.a. med unødig ekstrahåndtering af varer, pakkefejl og fragtproblemer, fortæller contract manager hos Eniig, Louise Vinter.

”Når vi bestilte varer, blev de ikke sendt direkte hen til, hvor de skulle bruges, men til vores lager i Støvring. Vores medarbejdere stod så for at pakke ud og ompakke til de forskellige projekter, og en ekstern vognmand stod for fragten ud til projektpladserne. Tit var der dog bøvl med at levere varerne, fordi forholdene ikke altid var til det. Så blev varerne kørt tilbage til Støvring, og der røg ekstra fragtleverance på. Samtidig var vores lager en ’brandstation’ – alt var brandslukning, og der skete tit pakkefejl, så vores montører brugte en del tid på at køre til Støvring for at skaffe de rigtige varer”, siger hun.

For at forbedre situationen, satte man gang i et projekt, hvor HEF’s indkøbs- og logistikprocesser minutiøst blev gået igennem med hjælp fra en ekstern scm-konsulent. Projektet mundede ud i logistikudbuddet, som Lemvigh-Müller altså endte med at vinde.

”Det var kun to grossister, der kunne løfte opgaven. Ingen havde en færdig pakke, men vi havde en god, åben dialog i forbindelse med udbudsrunden, hvor vi fik afstemt forventningerne - det nytter ikke at stille krav, som leverandøren ikke kan leve op til. Sådan et samarbejde kan kun køre, hvis man løbende er i tæt dialog og er ærlige i forhold til, hvad der kan lade sig gøre”, siger Louise Vinter.

Louise Vinter og Flemming Vistisen har været de drivende kræfter i logistikprojektet. Foto: Lars Horn/Baghuset.

Kæden er blevet kortere
I dag foregår det sådan, at varer til projekter bliver sendt fra Lemvigh-Müllers centrallager i Odense til grossistens afdeling i Aalborg. De modtager varerne og ompakker dem til containere, som de fragter ud til projektpladserne, ligesom de rydder op, fjerner emballage og håndterer overskydende varer, når projekterne er slut.

”Vi har altså skåret vores egen varehåndtering væk, og vi skal heller ikke længere koordinere med en fragtmand. Og de overskydende varer ryger retur til Lemvigh-Müllers centrallager, hvor vi får dem krediteret med det samme. Eller de bliver brugt i næste projekt, hvis det er muligt. Det kører helt uden, at vi skal gøre noget”, siger indkøbskoordinator hos Eniig, Flemming Vistisen.

Han fortæller, at der også er kommet bedre styr på projektindkøbet. Tidligere var der en tendens til, at der blev bestilt 20-30 procent flere varer, end der reelt skulle bruges på projekterne. Genbestillingstiden kunne nemlig være lang, og også den tunge leveringsproces betød, at det var nødvendigt at købe ekstra varer for at gardere sig mod mangelsituationer.

Dag til dag og digitalisering
Nu kan man få leveret varer fra dag til dag, hvilket har betydet at Eniig har kunnet skære varelageret i Støvring ned til et minimum. I runde tal er lagerværdien i Støvring blevet næsten halveret i løbet af de 15 måneder, hvor samarbejdet med Lemvigh-Müller har kørt, hvilket har givet solide, økonomiske gevinster.

”Det svarer til 6-7 mio. kr., som ikke længere er bundet i lageret – en besparelse der også skyldes, at vi selv har haft fokus på at få brugt de gamle varer. Hertil kommer, at vi har fået en væsentlig bedre prisaftale, end vi havde før. Vi fik én million i besparelse, da vi skrev samarbejdsaftalen under”, siger Flemming Vistisen.

Endelig er indkøbsprocessen i selskabet blevet digitaliseret som en del af samarbejdet, hvilket ifølge Louise Vinter har gjort en række daglige processer betydeligt mere enkle og er med til at give overskud i hverdagen hos Eniigs folk, både i marken og på kontorgangen.

Læs også: Indkøb skal (stadig) tænke i leverandørudvikling

”Vi har fået en EDI-løsning, så varebestillingen og faktureringen kører meget nemt og uden det store tastearbejde, som vi plejede at have. Til vores montører har vi fået en iPad-løsning, så de nemt kan bestille værktøj og andre småting til den daglige drift direkte i Lemvigh-Müllers webshop – før skulle de sende en mail til lageret. Også lagerfolkene har fået det nemmere. Tingene kører så strømlinet, at de ikke længere behøver at bruge al deres tid på at pakke varer ud og sætte på hylderne og brandslukke. De har fået et helt andet overskud til de administrative opgaver. Vi har alle sammen fået en helt anden ro på vores dagligdag”, slutter hun.

-AK

Bredana Axcite A/S

Sponseret

I en ”Agentic World” er forudsigelighed stadig en konkurrencefordel

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

18.09.2026SCM.dk

Nye emballagekrav rammer hele leverandørkæden

16.09.2026SCM.dk

DI: EU-forslag kan gøre offentlige indkøb dyrere

SCM.dk

AI-lokkemad åbner nye veje for cyberangreb

SCM.dk

Handelsskibe i kø for eskorte i Det Røde Hav

04.09.2026SCM.dk

Modkøb åbner milliardmarked for danske leverandører

28.08.2026SCM.dk

EU's offentlige indkøb for 2.500 milliarder euro kan blive grønnere

18.08.2026SCM.dk

Lidl hjælper lokale producenter med klimaregnskab og klimamål

13.08.2026SCM.dk

Usynlige AI-agenter vil snart overtage e-indkøb

26.06.2026SCM.dk

Kinesisk konkurrence øger globale CO₂-udledninger

13.05.2026SCM.dk

Forbrugerkrav presser fødevareproducenter til lokal sourcing

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Consafe Logistics
Webinar
CYBERSIKKERHED – Beskyttelse af WMS-operationer

Forstå cyberrisici i moderne lagerdrift.

Dato

01.10.2026

Sted

On-Demand Webinar

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Afvigelseshåndtering og årsagsanalyse

I forbindelse med lukning af afvigelser og andre interne udfordringer er det meget vigtigt at få lavet en ordentlig årsagsanalyse. Årsagsanalysen laves for at identificere de grundlæggende eller underliggende årsager, få dem rettet og dermed forhindre gentagelser. Det sker jo af og til, at vi løser det samme problem igen og igen.

Dato

01.10.2026

Sted

Odense

Bureau Veritas
Kursus
IATA Packer Training

IATA Packer Training giver dig forståelse for opbygningen af IATA DGR og sætter dig i stand til at pakke og mærke farligt gods forsendelser i henhold til IATA DGR. Kurset medfører samtidig, at du overholder kravet til en Category 2 uddannelse i IATA kapitel 1.5.

Dato

01.10.2026

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
ISO 9001 inspirationsseminar

ISO 9001 Inspirationsseminaret giver dig en grundlæggende forståelse for formål, baggrund og indhold for ISO 9001 standarden, som er en af de første og mest udbredte standarder og derfor betegnes som ”moderen af alle standarder”.

Dato

01.10.2026

Sted

Vejle

Bureau Veritas
Webinar
Webinar: Få indsigt i ISO 9001, ISO 14001 & ISO 45001

Deltag på dette webinar, hvis du ønsker et indblik i muligheder og fordele ved en certificering i ISO 9001, ISO 14001 eller ISO 45001.

Dato

01.10.2026

Tid

08:45

Sted

Online

Implement Consulting Group
Webinar
Scenario planning for better decisions in an uncertain world Scenario planning for better decisions in an uncertain world

Leadership begins where certainty ends

Dato

01.10.2026

Tid

09:00

Sted

Online