Vareleveringen bliver nemmere og grønnere

11 nye palleløftere sørger for sikker og effektiv varelevering for transportvirksomheden J. Nørgaard Petersen.

Med det kompakte design, den lave vægt og Lithium-Ion batteriet bidrager palleløfterne endvidere til en mere bæredygtig drift.

Hverdagen bliver fremover både grønnere og lidt nemmere for chaufførerne hos transport- og distributionsvirksomheden J. Nørgaard Petersen, der er en del af Danske Fragtmænd.

Toyota Material Handling har nemlig leveret 11 nye elektriske palleløftere til virksomheden, med terminal i Høje-Taastrup Transportcenter. BT Levio LWE 160 hedder de nye maskiner, der har en kapacitet på 1,6 ton. De er designet omkring et modulopbygget Lithium-Ion batterikoncept, og adskiller sig dermed fra den traditionelle opbygning, hvor batteriet er centralt placeret. Dermed er de nye maskiner både lettere, mere kompakte og kortere.

Mindre vægt i lastbilerne
Det giver en række fordele for virksomheden og for chaufførerne, som har palleløfterne med i lastbilerne, når de leverer varer for kunderne.

- De nye palleløftere vejer 180 kilo mindre end de maskiner de erstatter. Dermed har vi mindre vægt i lastbilerne og det er med til at reducere deres CO2-udledning.  Over tid og i takt med at vi udfaser de ældre palleløftere og indsætter de nye modeller, i flere af de 63 lastbiler og 45 trailere vi råder over, betyder det, at vi får en mere klimavenlig transport. Samtidig sørger det vedligeholdelsesfri Lithium-Ion-batteri for, at maskinerne selv har et lavere energiforbrug, siger Martin Kronborg Hansen, som er transportkoordinator hos J. Nørgaard Petersen.

Høje krav til materiellet
J. Nørgaard Petersen er specialist i transport og distribution og leverer varer for en lang række kunder i det østlige sjællandsområde omkring Køge, hvor man dækker 21 postnumre. Man henter varerne hos både kunderne selv og hos logistikvirksomheder, og konsoliderer og puljer det på terminalen i Høje-Taastrup. Derefter bliver det kørt ud til slutkunderne. J. Nørgaard Petersen transporterer alt fra små pakker til hele læs, og håndtering og levering af stykgods, pakker, parti- og pallegods og Full Loads hører til spidskompetencerne. Det stiller krav til materiellet, både når man læsser bilerne og leverer varerne. Det er blandt andet derfor man er startet på en udskiftning af palleløfterne.

Toholdsskift klares på en opladning
Vi leverer fra dag til dag og har rigtigt travlt. Flere af lastbilerne kører i toholdsskift og har ca. 50 stop i løbet af dagen. Det er her de nye palleløftere kommer i spil. Undervejs i vareleveringen over de to skift har palleløfterne nemlig en effektiv driftstid på 10 til 12 timer. Det klarer de ny Lithium-Ion maskiner nemt. Og ydeevnen er ensartet uanset, hvor meget eller hvor lidt batteriet er opladt. Lithium-Ion-teknologien gør det endvidere muligt hurtigt at sjatlade ude hos en kunde, hvis uheldet er ude sidst på dagen og batteriet er ved at være afladt. Det klarer man snildt hen over en kop kaffe, siger Martin Kronborg Hansen.

Godt udsyn skaber sikker varehåndtering
De nye palleløftere, som J. Nørgaard Petersen har erhvervet på en 60 måneders rentalaftale, er en del af virksomhedens målrettede indsats for at reducere klimabelastningen. Danske Fragtmænd deltager allerede i forsøg med kørsel med el-lastbiler, og har i det hele taget stort fokus på grønne løsninger, som skal gøre gruppens transportvirksomheder mere bæredygtige.

Hos J. Nørgaard Petersen er man da også godt tilfreds med hele for løbet. Ud over at reducere energiforbruget og sikre driften i toholdsskiftene sørger maskinerne for en nemmere og mere sikker varehåndtering.

- Palleløfterens totale længde er kortere end vi er vant til. Det optimerer manøvredygtigheden og det er værdifuldt særligt på steder, hvor pladsen er trang. Maskinen er endvidere mere kompankt og udstyret med et mindre chassis. Det skaber godt udsyn til gods og gafler og sørger for en sikker håndtering af varerne, siger Martin Kronborg Hansen.

Stor tilfredshed med forløbet
Palleløfternes reducerede vægt sørger endvidere for at man nemmere kan overholde kravene om maksimum vægt på ramper, klinker, i lifte og elevatorer, som chaufførerne indimellem møder, når de leverer varer.

Martin Kronborg Hansen er da også godt tilfreds med hele forløbet med erhvervelsen og implementeringen af de nye palleløftere.

Toyota har leveret nogle produkter, der lever op til vores krav om både bæredygtighed, effektivitet og sikkerhed. Vi har en fuld servicepakke og det fungerer i det hele taget perfekt. Vi er da også indstillet på at tale videre med Toyota, når udskiftningen af næste hold palleløftere nærmer sig.

Mere fra...

17.10.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Det handler om høj driftssikkerhed på din interne transport

16.09.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Effektive lejeløsninger: En vej til omkostningsreduktion og øget fleksibilitet i materialehåndtering

10.09.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Toyota introducerer Swarm Automation Storage: Høj kapacitets AGV- og shuttle-løsning

04.06.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

03.06.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Bæredygtig materialehåndtering i logistikterminalen

03.06.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Fra gas til el – stor byggevaregrossist eksekverer ESG tiltag i den interne transport