Toyota Material Handling Danmark modtager prestigefyldt EcoVadis Platin certifikat
Med en score på 86 ud af 100 tildeler EcoVadis, Toyota Material Handling Danmark den exceptionelle ”Platin rating”, hvilket placerer os blandt de 1 % bedst rangerende virksomheder i verden. En bedrift som ikke kun virksomheden får gavn af, men også alle de virksomheder, som vi indgår i stærke, samarbejder med på tværs af vores værdikæde. For samarbejde, transparens og agilitet er nøglefaktorer, hvis virksomheder skal lykkedes med at indfri deres ambitiøse bæredygtighedsmål.
EcoVadis Ratings er en omfattende vurdering af virksomheders bæredygtighedspræstationer indenfor områderne: Miljø, Arbejds- og Menneskerettigheder, Etik og Bæredygtige Indkøb.
EcoVadis vurderer præstationen indenfor hvert område og tildeler en score fra 0 til 100, endvidere fremhæves styrker og forbedringsområder, så løbende forbedringer (Kaizen) kan gennemføres.
Toyota Material Handling Danmark har modtaget følgende vurdering indenfor temaerne:
- Arbejds- og menneskerettigheder 80/100
- Miljø 90/100
- Etik 90/100
- Bæredygtige indkøb 90/100
Med tiden er det blevet lidt af en konkurrence at opnå gode bæredygtighedsvurderinger. Det er et kapløb – mod tiden – hvor mange virksomheder er ivrige efter at komme ind i top-1 %. Derfor bliver det sværere for hvert år at følge med de stigende forventninger og krav. Ikke kun EcoVadis har øget sine forventninger til Toyota Material Handling. Det har kunderne også. Forsyningskæder skal risikovurderes for at kunne kontrollere en virksomheds påvirkning på miljøet og samfundet.
Toyota Material Handling anvender tredjepartsevalueringer til at skabe transparens og gennemsigtighed overfor sine kunder. EcoVadis Platinscoren bidrager til at opbygge tillid med kunder, leverandører og andre interessenter og det tilskynder os alle i Toyota Material Handling til fortsat at integrere bæredygtighed i vores måde at arbejde på.