Nu kan N.C. Nielsen præsentere en vaskeægte verdensnyhed, nemlig den nye Terberg YT-serie.
Den hollandske producent Terberg har løftet det tekniske niveau yderligere i den nye Yard Tractor-serie, der er specifikt designet til at flytte løstrailere i distributionscentre, havneterminaler, lufthavne og industrivirksomheder.
Den nye Terberg YT-serie består af flere varianter af Terberg YT 193/YT 223 (diesel Stage V-certificerede) og den fuldt eldrevne Terberg YT 203 EV-variant med den nyeste og højeffektive EV-teknologi, som giver den samme ydelse som de dieseldrevne udgaver. De innovative Terberg-maskiner er tilmed kompatible til brint som brændstof.
Terberg med ekstra lag
Den nye Terberg YT gør det muligt for N.C. Nielsen at tilbyde endnu flere løsningsmuligheder på heavy duty-området:
– Vi taler her om det ypperste indenfor terminaltraktorer. Terberg har lagt et ekstra lag på af alting og skabt en robust, driftssikker og komfortabel terminaltraktor fra øverste hylde. Den repræsenterer et højt teknisk kvalitetsniveau med en række enkle, stærke og langtidsholdbare funktioner. Vi ser frem til at vores kunder kan få glæde af alle disse nye funktioner og innovative nyskabelser, udtaler salgschef Jørgen Peter Lund fra N.C. Nielsen.
Terberg YT er udviklet med et robust, varmgalvaniseret og gennemtestet chassis, der kan modstå rustangreb fra vind, vejr og saltholdige kørearealer. Den klarer en maksimal skammelbelastning på 36 ton. Skamlen på Terberg terminaltraktoren kan justeres hydraulisk op og ned i forhold til den ønskede sammen- eller afkobling af trækker og trailer.
Forbedret førerkomfort
Hos Terberg har man naturligvis også lyttet til ønsker fra maskinførerne, der tilbringer mange arbejdstimer bag rattet. Disse er tilgodeset med forbedret førerkomfort i form af en unik affjedring af kabinen, masser af plads til tilbehør og opbevaring, robuste spejlarme, ergonomisk udformet betjeningspanel og et effektivt varmeapparat, der forebygger duggede ruder.
Nem at servicere
Samtidig er Terberg YT designet til at give servicemontører hurtig og let adgang til de mekaniske og elektroniske komponenter. For eksempel kan hele instrumentbrættet fjernes eller genindsættes på få minutter. Tilsvarende kan dæksler, kofangere og vinduer let udskiftes, hvis de er beskadiget. Det effektive design reducerer tid og omkostninger ved vedligeholdelse og reparationer.
Masser af ekstraudstyr
Med den nye Terberg YT-serie er der samtidigt skruet op for mulighederne, når det gælder ekstraudstyr og tilbehør:
– Det fleksible Terberg YT-koncept giver rige muligheder for at vælge ekstraudstyr og få terminaltraktoren tilpasset præcist til transportopgaverne. Vi tilbyder en bred vifte af ekstraudstyr som eksempelvis ekstra hydraulik, lygteføring, luftudtag og træk – blot for at nævne nogle af mulighederne. Med Terberg YT har vi fået det bedste afsæt til at komme med en individuelt tilpasset Yard Tractor til vores kunder, udtaler salgschef Jørgen Peter Lund fra N.C. Nielsen.
Vil du vide mere?
Kontakt salgschef heavy duty maskiner og udstyr Jørgen Peter Lund fra N.C. Nielsen på +45 30 38 41 51 eller mail jpl@nc-nielsen.dk om yderligere informationer til indholdet af denne pressemeddelelse.