Swisslog får sin første ordre på CarryPick®
Swisslog skal levere et CarryPick®-system til DB Schenker Logistics banebrydende lagerløsning i Arlandastad, Stockholm. Lagerløsningen er specielt udformet til e-handelsvirksomheden Lekmer.com.
Swisslog får sin første ordre på CarryPick® banebrydende e-handelsløsning til DB Schenker Logistics
Swisslog skal levere et CarryPick®-system til DB Schenker Logistics banebrydende lagerløsning i Arlandastad, Stockholm. Lagerløsningen er specielt udformet til e-handelsvirksomheden Lekmer.com, Nordens største butik for legetøj, børne- og babyprodukter på nettet. Ordren består af et CarryPick®-system der indgår i e-handelsporteføljen Click&Pick®.
- Sammen med Swisslog udvikler vi en lager- og håndteringsløsning for Lekmer, som vi er alene om i Europa. Løsningen har en produktivitet, der overgår alle manuelle løsninger i branchen, siger Anders Holmberg, Business Development Manager DB Schenker Logistics.
Swisslog leverer et mobilt CarryPick®-system, der består af 65 autotrucks (automated guided vehicles), 1.500 mobile pallereoler, syv arbejdsstationer samt Swisslogs egetudviklede styresystem, WarehouseManager. Lagerløsningen er i princippet helt automatiseret og af samme type som Amazon og mange andre verdensledende e-handelsvirksomheder anvender. Løsningen giver DB Schenker Logistics og Lekmer.com et automatiseret vareflow, som giver en hurtigere ordrehåndtering med højere kvalitet til lavere håndteringsomkostninger.
- Dette er et forretningsmæssigt gennembrud for os på flere måder. Det er den første ordre vi får på CarryPick® og indgår som en del af DB Schenker Logistics unikke automatiserede lagerløsning i Arlandastad, siger Hans Sparf, Head of Sales & Consulting i Swisslog Norden.
Swisslogs Click&Pick® består af et antal moduler, som kombineres til kundeunikke, skalérbare løsninger: Banesystem, løfteknologi, software samt standardiserede løsninger såsom AutoStore®, SmartCarrier og CarryPick® der kombineres til skræddersyede løsninger med høj plukkeeffektivitet, en mere korrekt og forudsigelig distribution, samt en smidig returhåndtering.
CarryPick® består af fire integrerede dele: Automatiske trucks, mobile pallereoler, arbejdsstationen ProPick og Swisslogs egetudviklede styresystem, WarehouseManager. Systemet giver en række fordele, blandt andet en meget høj lagerproduktivitet, hurtig, effektiv og sikker ordrehåndtering, inklusive returhåndtering samt en attraktiv totalomkostning.