Solar supporterer Danmarks største byggeplads med nyt projektcenter

I et nyt stort Solar-projektcenter i Rødby kan håndværkere og entreprenører hurtigt få adgang til materialer til deres arbejde ved Femern-forbindelsen. En selvbetjeningsløsning fra Delfi Technologies sikrer nemlig kunderne adgang til butikken hele døgnet.

I et nyt 200 kvadratmeter stort Solar-projektcenter i Rødby kan håndværkere og entreprenører hurtigt få adgang til materialer og reservedele til deres arbejde ved Femern-forbindelsen. En selvbetjeningsløsning fra Delfi Technologies sikrer nemlig kunderne adgang til butikken hele døgnet.

Byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen er en af dansk histories største byggeprojekter. I forbindelse med det store anlægsarbejde opstår der ofte et akut behov, når især el- og vvs-installatører pludselig mangler noget for at komme videre ved sitet (byggepladsen). Derfor så Solar en unik mulighed for at være fysisk til stede med et projektcenter i Rødby.

Døgnåbent projektcenter med digital selvbetjening

I juli måned 2021 åbnede Solar det nye projektcenter. Solar ønskede en selvbetjeningsløsning med digital selv-pluk til deres kunder for at kunne give dem adgang til butikken døgnet rundt. I samarbejde med Delfi Technologies har Solar derfor fået udviklet en ’SelfService’ løsning, som giver kunderne mulighed for at gå på indkøb på alle tider af døgnet via et personligt adgangskort.

Selve løsningen består af mobile PDA’er og software, som kunderne kan anvende til at scanne de varer, de ønsker at købe - alt fra maskiner og reservedele til arbejdshandsker og hvad der ellers er behov for på byggepladsen.

Læs også: 24/7 selvbetjening sparer tid og giver glade kunder hos Electro Energy

- Vi ønsker, at det skal være så nemt som overhovedet muligt for vores kunder, at få adgang til de nødvendige materialer, siger Thomas Kaare Rasmussen, Site Manager hos Solar Projektcenter Femern, og fortsætter:

- Mange af vores kunder kommer langvejsfra for at arbejde på Fermern-byggeriet, og dét at glemme fx en tommestok eller et vigtigt kabel, skaber et akut behov, som vi kan hjælpe med. I sidste ende  sparer det værdifuldt tid, og sikrer at kunderne kan fortsætte arbejdet.

Nemt at plukke og scanne varer med mobile PDA’er

Med de mobile håndterminaler (model: PM85) og den tilhørende softwareapplikation kan Solar fuldende selvbetjeningsoplevelsen. Løsningen gør det nemt for fx VVS’eren at komme ind i projektcenteret, gribe en PDA og selv gå i gang med indkøbet.

Som teknisk grossist med mange års erfaring, har Solar nøje udvalgt 1200 forskellige varenumre til hylderne i projektcenteret, som skal supportere byggeriet ved Femern-forbindelsen. Det er kun en lille brøkdel af de mange tusinde varenumre, som Solar har i deres komplette varesortiment. Alle varer er forsynet med en stregkode, som kunden scanner i forbindelse med deres indkøb.

En fremtidssikret løsning

Det store byggeri i Rødbyhavn kræver mange års projektarbejde, hvorfor Solar har besluttet sig for at være fysisk til stede igennem hele processen. I takt med at flere og flere indkøbsprocesser er blevet digitale og der er behov for 24-7 support i form af materialer til byggeriet, så er det ifølge Thomas Kaare Rasmussen ekstra vigtigt at kunne sikre en solid og holdbar indkøbsoplevelse:

- Med vores selvbetjeningsløsning kan vi servicere kunderne døgnet rundt og sikre den nødvendige support til de mange håndværkere, som kommer her i dag og de næste mange år frem, fortæller han.

Om Solar

Solar Danmark A/S er en del af Solar-koncernen, som er en af Europas førende sourcing- og servicevirksomheder. Solar Danmark A/S tilbyder en lang række produkter inden for installation og industri og er en af Danmarks førende og mest moderne virksomheder inden for sit felt. Solar Danmark har hovedkontor og centrallager  i Vejen, samt afdelinger og kundecentre  i hele Danmark. Solar er en børsnoteret virksomhed og havde i 2020 en omsætning på cirka 11,5 milliarder kroner. 

Om Delfi Technologies

Delfi Technologies er en europæisk it-virksomhed, der udvikler og sælger stregkodeløsninger i forbindelse med vareregistrering og elektroniske hyldeforkanter - primært til detail-, lager og logistikbranchen samt sundhedsvæsnet. Delfi Technologies er vokset markant de senere år og råder i dag over 110 medarbejdere med kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Italien og Vietnam.

Mere fra...

04.06.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Tættere på kunderne med digitale prisskilte

03.06.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Erfaren cykelforhandler har succes med digitale prisskilte

30.05.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

24/7 ubemandede butikker vinder frem med digitale prisskilte

29.05.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Cycle Sport Silkeborg optimerer kundeoplevelsen med digitale prisskilte

21.05.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Effektiv lagerstyring med Delfi Technologies på NORMALS nye topmoderne 78.000 m2 logistikcenter

13.05.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Cube Store – Radsport Bert drager fordel af digitale prisskilte