N.C. Nielsen stiller op til Padborg Transportmesse

Som leverandør af de verdenskendte mærker Linde, Terberg, Konecranes og Combilift er det naturligt for N.C. Nielsen at stille op til årets Padborg Transportmesse.

N.C. Nielsen tager til grænselandet og deltager i årets Padborg Transportmesse med løsninger til transport- og logistikbranchen. Mød N.C. Nielsen på stand nummer 35 på Padborg Transportmesse fredag den 24. og lørdag den 25. maj 2019..

N.C. Nielsen er at finde på stand nr. 35 på messen, som løber af stablen den 24.-25. maj 2019 på et stort messeområde ved Padborg Transportcenter.

N.C. Nielsen tager til Padborg Transportmesse for bl.a. at præsentere specialmaskiner til transport- og logistikbranchen. Messedeltagerne kan f.eks. opleve Terberg YT, som bl.a. er udviklet til at flytte trailere på travle godsterminaler, centrallagre og distributionscentre.

Messedeltagerne kan også kigge nærmere på et udvalg af Linde maskiner, som er tilpasset transport og logistikbranchen samt fabriksnye Linde el-truck. Apropos el-truck præsenterer N.C. Nielsen også deres egenudviklede Lithium-ION batterier, der med stor effektivitet og bæredygtig teknologi er en af fremtidens energikilder til intern logistik.

Så der er lagt op til en god tekniksnak hos N.C. Nielsen, som gerne fortæller meget mere om de mange spændende specialmaskiner fra en af Skandinaviens største leverandører af gaffeltruck, terminaltraktorer og beslægtet heavy duty-materiel.

– Vi glæder os rigtigt meget til Padborg Transportmesse, der er kendt for at tiltrække mange aktører på begge sider af landegrænsen. Der er altid en ganske særlig stemning på messen, hvor man møder masser af engagerede mennesker med stor teknisk interesse for vores løsninger. For os er det en glimrende mulighed for at møde en række fagfolk og også tage temperaturen på transportfaget lige nu, udtaler salgsdirektør Allan Christensen fra N.C. Nielsen.

Vil du vide mere?

Kontakt salgsdirektør Allan Christensen på +45 99 83 83 83 eller ac@nc-nielsen.dk om yderligere informationer til indholdet af denne pressemeddelelse.

N.C. Nielsen A/S er Danmarks største leverandør af gaffeltruck, terminaltraktorer og specialmaskiner med over 240 medarbejdere og en årlig omsætning på over 750 mio. kr. Virksomheden importerer og forhandler kørende materiel fra Linde, Terberg, Combilift, Konecranes, Seacom m.fl. Udvalget rækker fra små palleløftervogne over store containertruck og mobile kraner til kundespecifikke specialløsninger.

Mere fra...

28.10.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Konecranes E-VER er opløftende nyt i grøn omstilling

10.10.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde-løsning hos Dansand rammer lige på kornet

18.09.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Verdensnyhed fra N.C. Nielsen

27.08.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Tank den billigste strøm med NCN Energy Timer

10.07.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Reachstacker med imponerende 180 ton løftekapacitet til Blue Water Shipping

24.05.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Fleksibel lagerhåndtering med elektrisk Terberg YT203-EV