MAN Diesel & Turbo udvider deres anvendelse af LOGIA WMS
Løsningen skal nu også implementeres på lageret i Zürich. MAN Diesel & Turbo har brugt LOGIA WMS siden 1997 på sites i Danmark.
Verdens førende designer, udvikler og leverandør af store dieselmotorer og propeller, MAN Diesel & Turbo, har netop indgået aftale med Logimatic om at implementere den samme lagerstyring i Zürich, som de allerede har på to sites i Danmark.
Den første LOGIA WMS lagerstyring blev sat i drift hos MAN Diesel & Turbo i 1997. Først på reservedelslageret i Frederikshavn. Siden kom lageret i København til og nu skal lageret i Zürich på samme løsning.
De to danske lagre omfatter bl.a. 14 lagerautomater fordelt på 4 forskellige fabrikater. På lageret i Zürich skal løsningen styre et femte fabrikat af lagerautomater.
LOGIA WMS styrer alle automaterne i én og samme løsning, som er fuldt integreret med MANs SAP-system. For MAN er det en betydelig fordel, at der kun er ét interface til MAN's SAP-system. Dermed er der kun ét interface, der skal vedligeholdes.
Løsningen skal i drift i løbet af foråret 2014.
Se mere om LOGIA WMS på www.logiawms.dk