LOGIA WMS skal understøtte Statens Serum Institut i realisering af en række forretningsmæssige mål
Målene er indenfor effektivisering af lageroperationen, forøgelse af proceskvaliteten og reduktion af plukke- og pakkefejl. Løsningen skal erstatte de nuværende manuelle rutiner og integreres med SAP.
I forretningsområdet SSI Diagnostica udvikles, produceres og sælges in vitro diagnostika til klinisk mikrobiologi, veterinær diagnostik, fødevarekontrol samt miljø- og hygiejnekontrol i ind- og udland. SSI Diagnostica er lagerførende i et stort antal standardsubstrater, mens andre substrater produceres efter ordre og kundens specifikationer. I tillæg produceres diagnostiske antisera til serotypning af salmonella, E. coli og pneumokokker samt andre bakterier. En effektiv lagerstyring er derfor essentiel.
Logimatic og LOGIA WMS skal understøtte SSI Diagnostica i realisering af en række forretningsmæssige mål, bl.a.:
- effektivisering af lageroperationen
- forøgelse af proceskvaliteten og reduktion af plukke- og pakkefejl
Løsningen skal erstatte de nuværende manuelle rutiner. Sera produkter skal udstyres med RFID med henblik på at muliggøre en sikker og mere enkel håndtering fra produktion til levering.
LOGIA WMS skal hos SSI Diagnostica integreres med SAP via standard IDOC interface.
SSI Diagnostica er en sektor under Statens Serum Institut, en virksomhed under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Statens Serum Institut skal bl.a. sikre et tidssvarende smitteberedskab, der også omfatter nye infektioner og biologiske trusler. Statens Serum Institut har over sin mere end 100 årige historie udviklet sig til en veldrevet og velrenommeret national og international forsknings-, produktions- og serviceorganisation.
LOGIA WMS skal efter planen idriftsættes primo 2014.
Se mere om lagerstyringssystemet LOGIA WMS på www.logiawms.dk