LOGIA styrer nyt sorteringsanlæg hos DKI Logistics

DKI Logistics er et 3. parts logistik- og lagerhotel (3PL) med hovedkontor i Horsens. Virksomheden ønskede at effektivisere modtagelse og tømning af containere samt håndteringen af godset.

For at imødegå kundernes behov, har DKI Logistics investeret i et nyt og stort sorteringsanlæg, som styres af lagerstyringssystemet LOGIA. Det 6.000 kvadratmeter store sorteringsområde er udstyret med tre containerindføringer og kan derfor tømme tre containere på én og samme tid. De tre indføringer har en kapacitet på 1500 kartoner i timen.

Hver container indeholder en eller flere indkøbsordrer, som beskriver containerens indhold og kan på forhånd have tilknyttet specifikke salgsordrer til direkte levering efter sortering. Når containeren registreres ved ankomst, prioriterer LOGIA ud fra eksisterende salgsordrer, hvilken rækkefølge de skal tømmes i.

Containerne tømmes ved hjælp af et teleskopbånd og transporteres via banesystemet direkte til det 100 meter lange sorteringsanlæg. Herfra sorteres og sendes varerne i én og samme operation til inbound / outbound palletering eller direkte til transportørspecifikke shippingafkast via anlæggets 78 nedløb.

Sorteringsanlægget har 6 lokationer forbeholdt Value Added Service-operationer (VAS) til ordrer, der kræver ekstra behandling. Varerne sorteres til relevant VAS-station, og efter færdigbehandling fortsætter de igen på banesystemet og videre ind på sorteringsanlægget til endelig sortering og forsendelse.

LOGIA afleverer alle data om udførte håndteringer (sorteringer, VAS, forsendelser m.m.) til ERP-systemet. Her kan disse anvendes til statistik og som afregningsgrundlag overfor kunderne.

DKI Logistics gik i drift med LOGIA-løsningen i december 2022. Ved årsskiftet er virksomheden blevet en del af den tyske logistik-gigant, Rhenus Logistics.

Flere af LOGIA’s kunder anvender eller er i gang med at implementere denne funktionalitet. Læs mere om effektiv containertømning.

Mere fra...

01.02.2024Roima Intelligence

Sponseret

Ny LOGIA-funktionalitet styrker varemodtagelsen

18.12.2023Roima Intelligence

Sponseret

Sports Group Denmark stiller skarpt på effektiviteten med LOGIA

11.12.2023Roima Intelligence

Sponseret

Besko opnår 78% øget effektivitet med lagerautomater og WMS

04.12.2023Roima Intelligence

Sponseret

European House of Beds har fokus på logistikoptimering

29.11.2023Roima Intelligence

Sponseret

Lagerstyringen flasker sig for Supervin

11.04.2023Roima Intelligence

Sponseret

Migatronic indleder 2023 med en opgradering af LOGIA