Linde MT15 løfter arbejdsglæden hos 3x34 Transport

N.C. Nielsen har leveret den første Linde MT15 palleløfter til 3x34 Transport i København. Den nye palleløfter fungerer som en vaskeægte arbejdshest inden for godstransport, hvor den dagligt flytter hundredvis af paller med alt fra frugt, grønt og blomster, over færdigproducerede vinduesrammer og til tomme paller i det storkøbenhavnske område.

Chauffør Palle Behrent fra 3x34 Transport nyder godt af sin nye og eldrevne Linde MT15 palleløfter, der har erstattet en manuel og fysisk krævende palleløfter. .

Som allround palleløfter passer Linde MT15 godt ind i forretningskonceptet hos 3x34 Transport. Virksomheden med de karakteristiske grønne farver blev stiftet i 1971 og har tilknyttet omkring 60 vognmænd landet over, der disponerer over 250 biler i alle størrelser. Fokus er på flytteopgaver for private og erhverv samt på lagerhoteller og varetransport til en bred vifte af virksomheder.

Den nye Linde MT15 er særligt udviklet til hverdagens mange løft ind og ud af lastbiler. Den erstatter de manuelle og mere fysisk belastende palleløftere. Linde MT15 har en løftekapacitet på 1.500 kg., vejer 200 kg i sig selv, er kun 11 cm længere end normale palleløftere. Det giver en lav venderadius og god manøvreevne, når varepallerne skal bugseres ind og ud af lastbilerne i en fart.

Øget arbejdsglæde
Den nye Linde MT15 palleløfter er indkøbt af vognmand Lars A. Larsen i Hørsholm. Blandt virksomhedens medarbejdere finder vi chauffør Palle Behrent, der har Linde MT15 palleløfteren med rundt i sin store 18-tons lastbil for 3x34 Transport. Han fortæller følgende:

– Jeg har stor glæde af Linde MT15 palleløfteren. Den dækker hverdagens behov for de mange løft ud og ind af lastbilen. Den er uhyre nem at manøvrere rundt med på ladet, på bagsmækken og på de ramper og kørearealer, som den skal ud på. Det hårde fysiske arbejde er blevet mindre hårdt med den eldrevne palleløfter, der skåner ryg, arme og ben. Det betyder rigtigt meget i løbet af en lang arbejdsdag. 

Sikkerhed – og driftssikkerhed
Palle Behrent fra 3x34 Transport fremhæver desuden sikkerheden på Linde MT15. Palleløfteren er således forsynet med en robust gaffeludformning med Castor-hjul, et lavt chassis til beskyttelse af førerens fødder, et automatisk bremsesystem og en lang styrestang, der giver sikkerhedsafstand mellem føreren og selve palleløfteren. Ligeledes stopper maskinen automatisk, når styrestangen er i lodret position. 
– Linde MT15 er en af vores mest solgte palleløftere. Den har uden tvivl ramt et behov i markedet, hvor forskellige manuelle palleløftere ellers har været eneste mulighed. Det skyldes især det meget kompakte design, den kraftfulde motor og de indbyggede sikkerhedsfeatures, som netop denne maskine tilbyder i én og samme løsning. Vi skal heller ikke glemme, at den kan sættes til opladning i ganske almindelig stikkontakt, pointerer salgsdirektør Allan Christensen fra N.C. Nielsen.

Vil du vide mere?
Kontakt group marketingchef Bjørn Fuglsang – bf@nc-nielsen.dk - 27 87 04 04 om yderligere informationer til indholdet af denne pressemeddelelse.

N.C. Nielsen A/S er Danmarks største leverandør af gaffeltruck, terminaltraktorer og specialmaskiner med over 225 medarbejdere og en årlig omsætning på over 675 mio. kr. Virksomheden importerer og forhandler kørende materiel fra Linde, Terberg, Combilift, SMV Konecranes, Baumann m.fl. Udvalget rækker fra små palleløftervogne over store containertruck og mobile kraner til kundespecifikke specialløsninger.
 

Mere fra...

08.04.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Ny plukketruck er længe ventet

08.03.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde lancerer nyeste lagerteknologi

28.11.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

ACO FUNKI: Linde har ændret hele logistikken

05.11.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

En investering i sikkerhed er en investering i dine medarbejdere

31.10.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde tager fra hos Randers Tegl

24.08.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Flere maskiner til Gothenburg RoRo Terminal