Gram Equipment vælger LOGIA til nyt centrallager
Lager- og logistikløsningen LOGIA skal styre hele lageret, herunder manuelle og automatiserede områder, og effektivisere det logistiske flow.
Gram Equipment har netop indgået aftale med Logimatic om levering af lager- og logistikløsningen LOGIA til Grams nye centrallager i Vojens.
Lageret skal servicere produktionen i Danmark og samtidigt fungere som internationalt distributionscenter for reservedele til kunder i det meste af verden.
De primære fokusområder i projektet går på at styre varemodtagelse og indgangskontrol, at styre og konsolidere emner til produktionen og ikke mindst, at sikre effektiv pluk af varer til henholdsvis produktion og reservedele til kunder.
Gram Equipment er en af verdens førende leverandører af udstyr og løsninger til is-produktion med en exportandel på over 98%.
Læs mere om Gram Equipments valg af LOGIA lager- og logistikstyringssystem