Anbefalinger om vækst skal følges op politisk

Danske Speditører har netop kvitteret for anbefalingerne fra vækstteamet for handel og logistik, og administrerende direktør Martin Aabak ser nu frem til, at der bliver sat politisk handling bag ordene.

- Vi har nu fået præsenteret vækstteamets vision om, ”at Danmark skal fostre og styrke handels- og logistikvirksomheder, der kan vinde i den internationale konkurrence i både Danmark og udlandet.” Den vision skal nu omsættes til punkter i en vækstplan, som regeringen kan og skal følge op på. Jeg håber på, at der kommer til at ske politiske forbedringer i rammebetingelserne for handels- og logistikvirksomhederne, for det er der brug for, siger Martin Aabak.

Kapacitet, Masterplan og arbejdskraft

Danske Speditører har gjort en stor indsats for at få vækstteamet til at opfordre regeringen til at sætte fokus på en ny masterplan for investeringerne i infrastrukturen, og en plan til at sikre handels- og logistikerhvervet den nødvendige arbejdskraft og kapacitet.

- Det glæder os, at vækstteamet har lyttet til os med hensyn til at sikre logistikvirksomhederne den nødvendige arbejdskraft og med hensyn til at opfordre regeringen til at komme med en masterplan for investeringerne i infrastruktur. På begge områder mener vi, at det er på høje tid med visionær politisk handling, der skal skaffe gode fremtidssikrede vilkår, siger administrerende direktør Martin Aabak fra Danske Speditører.

Martin Aabak fremhæver i den forbindelse også vækstteamets fokus på at få regeringen til at fremme fælles EU-løsninger på udfordringerne om kapaciteten i vejgodstransporten.

Stort udviklingspotentiale

Udover at håbe, at anbefalingerne fra vækstteamet for handel og logistik kan føre til mærkbare konkrete forbedringer i logistikvirksomhedernes hverdag, håber Martin Aabak, at dagens rapport også fremmer forståelsen af, at det er i de samlede logistikkæder fra punkt A til B, at det store vækstpotentiale er.

- En effektiv og smidig forsyningskæde kan være forskellen på, om en dansk produktionsvirksomhed kan gøre sig gældende og være konkurrencedygtig på eksportmarkederne eller ej. Derfor håber jeg, at rapporten fra vækstteamet kan blive startskuddet til en effektiv politisk indsats til fordel for virksomheder, der kontinuerligt arbejder på at udvikle effektive forsyningskæder, slutter Martin Aabak, der træffes på maa@dasp.dk

Læs vækstteamets anbefalinger her

Mere fra...

28.09.2020Danske Speditører

Sponseret

Transport-udspil er dyrere – ikke grønnere

15.05.2020Danske Speditører

Sponseret

Danske Speditører opfordrer til nyt syn på 25 timers-reglen

19.03.2020Danske Speditører

Sponseret

Anbefalinger om at undgå smitte ved modtagelse og afsendelse af gods

27.12.2019Danske Speditører

Sponseret

Nytårshilsen: Det lange, seje træk fortsætter

12.12.2019Danske Speditører

Sponseret

Speditørerne: Godt at EU-Vejpakken er kommet i hus

09.12.2019Danske Speditører

Sponseret

Virksomheder bliver inddraget i systemudvikling og test