Tesco bygger sit sjette internetlager
Den britiske detailkæde Tesco bygger nu sit sjette lager i Storbritannien til distribution af varer købt på nettet.
Tescos nye lager skal fra oktober 2013 betjene detailkædens internetkunder i Storlondon med købmandsvarer.
”Lageret bliver en vital del af Tescos fysiske infrastruktur, der skal understøtte væksten i vores onlineforretning. Det bliver det hidtil mest automatiserede internetlager til dato, hvilket vil gøre personalet i stand til at håndtere et stigende antal ordrer hurtigere og mere effektivt end tidligere”, siger Paul Bench, chef for distributionshåndteringen i Tesco.
Tesco åbnende sit første internetlager i det sydlige London i 2006, skriver logisticsmanager.com.
- JKK