Skræddersyet logistik vinder indpas

De store logistikleverandører tilpasser sig i stigende grad virksomhedskundernes behov og udvikler tillægsydelser og services til specielle varegrupper.

22.10.2012

SCM.dk

De store logistikudbydere har sat skub i at udvikle tillægsydelser for deres virksomhedskunder. Illustration: Photos.com. .

Der kan ikke herske tvivl om, at logistikudbyderne i øjeblikket opererer på et presset marked, hvilket har sat nogle udbydere i gang med at udvikle specifikke tillægsydelser til deres virksomhedskunder. Den gyldne forretningsmodel består ikke længere udelukkende af transport af varer fra A til B, men handler i høj grad om at skabe ekstra værdi for virksomhedskunderne, hvor varetransporten bliver en del af en større logistikpakke.

Som eksempler har DSV gennem de senere år etableret sig som specialister i oplagring og transport af teknisk udstyr, mens DB Schenker tidligere på året samlede sine serviceydelser til drikkevareindustrien under et nyt produktnavn, DB SCHENKERbeverages.  

God økonomi i tillægsydelser
Professor Britta Gammelgaard fra Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS peger på flere årsager til, at nogle logistikudbydere har sat skub i at udvikle tillægsydelser for deres virksomhedskunder.

”Det er typisk de store, globale logistikudbydere, der udvikler ekstra services og grunden til dette er, at der kan være god økonomi i det for virksomhedskunden, når logistikleverandøren alligevel er ude og aflevere varerne. Tendensen i mange virksomheder har jo de seneste år været, at man outsourcer de ting, der ikke er kernekompetencer. Hvis virksomhederne kan se, at logistikleverandøren sagtens kan overtage en bestemt service og gøre det til en acceptabel pris, så er virksomhederne parat til at outsource”, siger Britta Gammelgaard.

"Et yderligere incitament for at udvikle særydelser er, at det kan differentiere logistikudbyderen fra konkurrenterne".

Britta Gammelgaard

Professoren mener desuden, at logistikleverandørerne har interesse i at varetage så mange serviceydelser som muligt i forbindelse med leverancer til deres kunder, fordi det udover at øge indtjeningen også kan få udviklet og udbygget deres kapaciteter og kompetencer.

”Et yderligere incitament for at udvikle særydelser er, at det kan differentiere logistikudbyderen fra konkurrenterne, selv om specifikke logistikløsninger nogle gange kan komme på tværs af optimeringen af logistik- og transportleverandørernes egne rutesystemer”, siger Britta Gammelgaard.

Sværere at sammenligne priser
Transport fra A til B er i dag en massevare, hvor det er nemt for kunden at sammenligne priser på transport, men tillægsydelserne gør produktet mere komplekst og dermed sværere at prissammenligne for kunderne, hvilket kan være en fordel for logistikudbyderen, mener Britta Gammelgaard. Men ifølge professoren har det også sine fordele for de virksomheder, der køber tillægsydelserne:

”Det handler ikke kun om at gøre det besværligt for virksomhederne at gennemskue priserne på logistik. Nogle virksomheder samarbejder med deres logistikleverandør om at udvikle forretningen, hvilket jo er en af grundtankerne i SCM. Hvis man udveksler idéer og information, kan man sammen klare sig bedre i markedet og måske se nogle flere muligheder for at betjene slutkunderne smartere og dermed spare nogle penge i logistikprocessen".        

Hvor stort er potentialet for ekstra-/særydelser i logistikbranchen?  

”Jeg tror, at den stigende grad af samarbejde i forsyningskæden mellem logistikudbydere og virksomhedskunder vil medføre flere specialiserede logistikydelser i fremtiden, da alle har behov for at blive endnu bedre til det, man allerede er god til”, siger Britta Gammelgaard.

”Det er helt afgørende for logistikbranchen at huske at forny sig i skrappe tider og forberede sig på, at konjunkturerne vender”, siger CBS-professor Britta Gammelgaard. Foto: CBS. .

Kom væk fra massevaren
Hvordan påvirker de nye tilpassede ydelser indtjeningen i logistikbranchen?

”Der er ingen tvivl om, at det er svært for alle i øjeblikket på grund af krisen. Virksomhedskunderne vil have en ordentlig pris, men det er helt afgørende for logistikbranchen at huske at forny sig i skrappe tider og forberede sig på, at konjunkturerne vender. Derfor bliver logistikudbyderne, på nær de mindre vognmandsforretninger, der fungerer som underleverandører, nødt til at bevæge sig væk fra massevaren”, siger Britta Gammelgaard.

Hvilke innovative tiltag med hensyn til tillægsydelser kan du forestille dig, at logistikbranchen vil tage i fremtiden? 

 ”Logistikudbyderne vil komme med nye løsninger med hensyn til integrationen af forskellige transportformer, der kan skabe mere gnidningsfrie transportkæder. Desuden vil vi opleve kortere leveringstid og billigere logistikprodukter. Og så vil logistik- og transportkæderne blive set efter i sømmene, for hvad man kan spare af penge og energi”, siger Britta Gammelgaard.

Descartes

Sponseret

Toldbehandling fra Descartes – øg resiliensen i forsyningskæden

AGR

Sponseret

Er dit ERP nok til lagerstyring? Sådan lukker AGR hullerne i forsyningskæden

Relateret indhold

21.01.2025KNAPP A/S

Sponseret

Arbejdsmiljø og holistisk tilgang kendetegner Ahlsells største automationsinvestering nogensinde

20.01.2025SCM.dk

100 millioner euro til udvikling af logistikejendomme

16.01.2025SCM.dk

Italienske Globalpesca etablerer højtautomatiseret lager til frostvarer ved -25 grader

09.01.2025SCM.dk

Månedens udfordring: Vi skal være klar til at reagere – til enhver tid

08.01.2025Apport Systems A/S

Sponseret

Historien bag Søstrene Grenes digitale succes

08.01.2025Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Spar tid ved at veje lasten under håndtering

07.01.2025STILL Danmark A/S

Sponseret

Effektivitet i lagerhåndtering med AGV stableren EXV iGO fra STILL

16.12.2024SCM.dk

Maersk åbner gigantisk lager i Frankrig

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Projektledelse – metoder og værktøjer - dag

Vil du være projektleder – eller ønsker du at opkvalificere dine projektlederkompetencer? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplom modul, og styrk dine evner til at planlægge, styre og følge op på projekter.

Dato

27.01.2025

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Grundlæggende objektorienteret programmering

Vil du opkvalificere dine evner inden for objektorienteret programmering? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få kompetencer til at designe objektorienterede programløsninger for din virksomhed.

Dato

27.01.2025

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Projektledelse – metoder og værktøjer - aften

Vil du være projektleder – eller ønsker du at opkvalificere dine projektlederkompetencer? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplom modul, og styrk dine evner til at planlægge, styre og følge op på projekter.

Dato

27.01.2025

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Bureau Veritas
Kursus
Root Cause Analysis (RCA)

Årsagsanalyse bruges til at forbedre produktkvalitet, minimere sikkerhedsrisici og opfylde regulative krav.

Dato

28.01.2025

Tid

08:30

Sted

Fredericia

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Det personlige lederskab og forandring - aften

Udvid og styrk dine personlige ledelseskompetencer og få udviklet dine samarbejdsevner og evner til at vække tillid hos medarbejdere.

Dato

28.01.2025

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Forretningsudvikling og ledelse

Vil du være med til at styrke din virksomheds beslutningsprocesser, planlægning, styring og drift? Så tilmeld dig kurset Forretningsudvikling og ledelse, som også er et diplommodul, og styrk dine kompetencer inden for organisering, ledelse og strategi.

Dato

28.01.2025

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup