Annonce

Opret nyhed

Sammenhold bevarer toldekspeditionssteder

Virksomhederne kan fortsat benytte sig af alle de nuværende 16 toldsekspeditionssteder. Tre af dem stod ellers til at blive lukket, men sammenhold på tværs i erhvervslivet har fået skatteministeren til at ændre signaler.

BRANCHENYT

Toldekspeditionsstederne i Middelfart, Aalborg og Kvistgaard bevares, og det betyder, at ingen dansk virksomheder behøver køre lange omveje for at møde op hos toldmyndighederne. Ingen mister konkurrencekraft af den grund.

Toldekspeditionsstederne bevares, fordi erhvervslivet har ytret sig kontant og skarpt. Og fordi virksomhederne samarbejder om at varetage fælles interesser på tværs af brancherne.

Det er resultatet af mange måneders intenst arbejde.

Af det Danmarkskort, som Skatteministeriet offentliggjorde i sommeren 2017, fremgik det tydeligt, hvor den fremtidige toldadministration skulle være lokaliseret. Bynavnene Middelfart, Aalborg og Kvistgaard var ikke med, og derfor havde alle al mulig grund til at tro, at de eksisterende toldekspeditionssteder i disse tre byer stod til at blive nedlagt.

Det førte til protester fra medarbejderne og fra erhvervslivet, som med rette opfattede lukningen af de tre toldekspeditionsssteder som en sænkning af serviceniveauet.

Så tog Claus Bo Larsen, der er toldchef i Blue Water Shipping, og Politik- og kommunikationschef i Danske Speditører, Henrik Beck, fat. Begge er også tilknyttet Erhvervslivets Kompetencecenter For Told (EKFT) som henholdsvis medlem af Toldrådet og som sekretariatsleder.

I en aktuel kommentar til sagen siger Henrik Beck, der er Politik- og kommunikationschef i Danske Speditører og sekretariatsleder i EKFT:

- Sidste efterår fik vi for alvor dokumenteret, at der kan komme gode resultater ud af det, når Danske Speditører mobiliserer brede dele af erhvervslivet til at yde en indsats for det, som vi mener er det rigtige. For et år siden fik vi på den måde forhindret en meget byrdefuld linjeregistrering, og vi fik i stedet den smidige 10 kroners-ordning, som er til at administrere for virksomhederne. Nu har vi gjort det igen, og det vil gavne de mange virksomheder, der fortsat kan få glæde af toldekspeditionsstederne i Middelfart, Aalborg og Kvistgaard. Det siger mig, at vi er på rette vej, når virksomheder i flere brancher nu optræder sammen over for toldmyndighederne, siger Henrik Beck, der træffes på info@ekft.dk

Annonce
Erhvervslivets Kompetencecenter For Told er partner på scm.dk EU-toldkodeksen vil de næste 5-6 år vende op og ned på hele toldadministrationen i Danmark -  alt bliver digitaliseret. Når alle dele af EU-toldkodeksen er fuldt ud IT-understøttet og digitaliseret...
Aktivitet: Artikler: 6 | Kompetenceområder: 1

Er du også en del af branchen, så læs om mulighederne for at blive partner.
Læs mere her

Annonce

Relaterede artikler

Annonce

Annonce

Annonce