Miljømærker hjælper virksomheders grønne indkøb

Svanen og Blomsten har i efterhånden 25 år gjort det nemt for nordiske forbrugere, der står ved køledisken eller varehylden i et supermarked at købe miljøvenligt ind. Nu er tiden også kommet til den professionelle indkøber i private virksomheder og offentlige organisationer. De strategiske indkøb er i de fleste virksomheder genstand for meget CSR-opmærksomhed, men de indirekte indkøb repræsenterer ofte store beløbsstørrelser, og de er langt sværere at håndtere miljømæssigt. Det kan være en ressourcekrævende opgave at kortlægge, hvor miljøvenlige de mange forskellige produkter er, og det kan være endnu mere tidskrævende at kortlægge, hvordan virksomheden kan forbedre og sikre den grønne profil i indkøbet.

”Her kan det nordiske miljømærke Svanen og EU-mærket Blomsten være en genvej for virksomhederne. Miljømærkerne er i sin natur en standard, der garanterer, at de mærkede produkter lever op til en række miljøkrav. De har i mange år hjulpet private forbrugere, og det er vores ambition, at de nu også skal hjælpe virksomhederne”, fortæller Martin Fabiansen, der er Direktør for Miljømærkning Danmark, som er en del af Dansk Standard.

Netværk baner vejen
Miljømærkning Danmark tog derfor for cirka to år siden initiativ til at etablere Netværk for Miljømærket Indkøb med en udvalgt skare af større virksomheder. Netværkets grundidé er at gøre professionelle indkøb til en drivkraft mod et mere bæredygtigt samfund.

”Det er ikke altid helt gennemskueligt, hvornår et produkt er ”bæredygtigt”, og her er Svane-mærket en slags benchmark, der bliver skelet til fra mange sider”, fortæller Martin Fabiansen.

Læs også: Tre trin til mere grøn transport

Netværket består i dag af ni større virksomheder, der har sat fokus på de kategorier af det indirekte indkøb, som fylder mest hos medlemsvirksomhederne, eller hvor en miljøindsats batter mest. Indkøb af rengøringsydelser har fungeret som pionerkategori, som netværket har ”øvet” sig på. I 2011 opgjorde vi volumenen af Svane-mærket rengøring til 179 millioner m2 leveret af tre selskaber. I dag er den volumen over 1 milliard m2, der bliver leveret af ni svanemærkede selskaber.

”En af hovedidéerne i netværket er, at vi drøfter hvilke indkøbsområder, som vi ønsker flere miljømærkede produkter indenfor. De tanker kan vi dele med vores leverandører, så vi på den måde bedre kan påvirke leverandørerne til at overveje miljømærkning. Bliver der flere udbydere, bliver udvalget større og priserne bedre”, fortæller Helene Byskov Christiansen, der er indkøbskonsulent i Rambøll og en del af netværket.

Kvalificeret dialog
Martin Fabiansen og Helene Byskov Christiansen er enige i, at der er et stort behov blandt indkøbere for at blive klogere på, hvordan virksomheder og offentlige organisationer køber miljørigtigt ind. ”Miljøvurderinger er ikke en naturlig kernekompetence for indkøberne, men omvendt bliver der i stigende grad lagt vægt på miljøvenlighed i virksomheders CSR- og forretningsstrategier. Netværket er et forum for kvalificeret dialog, hvor indkøberne henter hjælp til miljørigtig indkøbspraksis”, fortæller Martin Fabiansen.

”I Rambøll sælger vi mange miljørådgivningsydelser i forskellige sammenhænge og til forskellige kundegrupper. Vi har været med i netværket fra dag ét, og vi har stort udbytte af at sparre med ligesindede kollegaer fra andre virksomheder og sektorer”, fortæller Helene Byskov Christiansen, der også beretter, at Rambøll i 2015 efter planen går efter miljøcertificeringen ISO 14001.

De ni virksomheder i netværket mødes fire gange om året og har hidtil fokuseret på områder, hvor udvalget af miljømærkede produkter eller tjenester var sparsomt.

”Synes” eller ”er” grøn
”Der er forskel på, at et produkt eller en hel virksomhed ”synes” at være grøn eller om produktet eller virksomheden ”er” dokumenteret grøn. Miljømærkning leverer en standard for at være grøn, der bliver efterprøvet af en uvildig tredjepart, nemlig Dansk Standard”, fortæller Martin Fabiansen.

Læs også: Klimavenlig godstransport afhænger også af køberen

Netværket vil i den kommende periode fokusere på at udvide antallet af deltagende virksomheder og samtidig udvide antallet af kategorier, hvor netværket vil forsøge at påvirke leverandører. Det gælder for eksempel kantinedrift, hoteller og kontormøbler. Andre mulige kategorier kunne være kaffe, pensionsinvestering, it & elektronik etc.

”Netværket går nu ind i næste fase, hvor vi regner med at få flere medlemmer, flere kategorier og flere succeser. Indtil nu har netværket været rettet mod store private virksomheder, og vi arbejder på en udvikling af netværket samt se et værditilbud til den offentlige sektor. På sigt er det muligt, at vi skal dele netværket op i flere netværk med hvert sit fokusfelt”, fortæller Martin Fabiansen.

”Når vi er flere større indkøbsafdelinger med større samlet indkøbsvolumen, der i fællesskab formulere miljøkrav, bliver det nemmere at påvirke leverandører til at levere den ønskede miljøeffekt”, fortæller Helene Byskov Christiansen.