27.03.2018  |  Branchenyt

Meget på spil i Brexit-forhandlingerne

Indhold fra partner Hvad er dette?

EU-topmødet har besluttet, at Storbritannien får en overgangsordning frem til 31. december 2020, hvis EU og Storbritannien allerede i år kan blive enige om en handels- og toldaftale.

Desværre må dansk erhvervsliv vente en stund endnu, før der er klarhed over de fremtidige handels- og toldrelationer mellem EU og Storbritannien. Der kommer dog en overgangsordning frem til 31. december 2020, hvis EU og Storbritannien vel at mærke indgår en exit-aftale inden udgangen af 2018.

- Beslutningen på EU-topmødet den 23. marts 2018 betyder, at de danske virksomheder nu har sikkerhed for, at alt bliver som hidtil frem til udgangen af december 2020, hvis der bliver indgået en exit-aftale i år. Den eneste forhindring kan blive, at forhandlingerne kører så meget i grøften, at EU og Storbritannien definitivt opgiver at indgå nogen form for frihandelsaftale. Så bliver der tale om en barsk og brutal skilsmisse, der effektueres allerede i marts 2019, altså om blot 12 måneder. Sådan kommer det næppe til at gå, selv om de frihandelsforhandlinger, der starter meget snart, formentlig bliver præget af nervekrig og dramatik, fortæller Henrik Beck fra Erhvervslivets Kompetencecenter For Told (EKFT).

EKFT følger meget intenst med i Brexit-forhandlingsforløbet, der nu går ind i en afgørende fase.

- Forhandlingerne har stået på siden foråret 2017. Og det er stadig spørgsmålet om fremtidens forhold på grænsen mellem Irland og det britiske Nordirland, der er den største kæp i hjulet for hele processen. EU-landene vil egentlig gerne tilbyde Storbritannien en frihandelsaftale, der omfatter alle områder og som er uden afgifter på varer. EU-landene ønsker et så tæt partnerskab med Storbritannien som overhovedet muligt, men Storbritannien vil ubetinget ud af både de indre marked og EU-Toldunionen. Storbritanniens ønske om at komme ud af begge dele, begrænser efter EU’s vurdering mulighederne for at indgå en aftale. Det bliver spændende at se, hvordan denne gordiske knude, hvor både ”den irske udfordring”, det indre marked og Toldunionen er i spil, bliver løst. Det er det, der meget gerne skal falde på plads inden udgangen af 2018, fortæller Henrik Beck.

EKFT vil indbyde alle medlemsvirksomheder til informationsmøder om de toldmæssige konsekvenser af Brexit, så snart EKFT har mere sikker viden om de fremtidige toldvilkår. 

Mere fra Erhvervslivets Kompetencecenter For Told

Erhvervslivets Kompetencecenter For Told

www.ekft.dk

EU-toldkodeksen vil de næste 5-6 år vende op og ned på hele toldadministrationen i Danmark -  alt bliver digitaliseret. Når alle dele af EU-toldkodeksen er fuldt ud IT-understøttet og digitaliseret, bliver nemmere at drive virksomhed. Spørgsmålet er blot, hvor meget vi skal igenem får at nå dertil?   For at dansk erhvervsliv kan stå stærkt i samarbejdet og kommmunikationen med toldmyndighederne er…

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere