Mark Informations ProMark leverer SuperGros' løngrundlag

SuperGros' funktionærer registrere ikke længere daglig tilstedeværelse. I stedet registrerer de afvigelser fra månedsplanen.

SuperGros' funktionærer registrerer ikke når de kommer og går i det daglige, men sørger kun for at deres tilstedeværelse er kendt, og at eventuel ferie, sygdom og andet fravær registreres. Det klares nemt og enkelt i Mark Informations webportal, ProPortal, hvor hver medarbejder har sin månedskalender, der giver overblik over planlagt tilstedeværelse og lynhurtig mulighed for at indsætte eventuelle afvigelser fra de normale arbejdsdage. Når måneden slutter, kvitterer de for måneden, hvorved lederen får besked i sin portal, at de er klar til godkendelse. Et klik fra vedkommende, og løngrundlaget ligger klar i systemet, tilgængeligt for lønafdelingen.

"Førhen måtte lederne sidst på måneden krydse medarbejdernes fravær af på lister, som lønafdelingen så tastede ind i lønsystemet. Det var ret usmart. Nu bestemmer jeg selv hvornår jeg vil udfylde måneden, og jeg kan se hvad jeg tidligere har lagt ind. Det er hamrende smart, og alle kan finde ud af det!" siger Christian Rohde med reference til månedskalenderen. "Der er fuld åbenhed i systemet, så der ikke dukker overraskelser op som forkert træk af ferie og lignende."

"ProMark erstattede en anden tidsregistreringsløsning, hvilket dels var en særledes værdiskabende aktivitet for SuperGros, dels en rigtig god oplevelse for brugerne – ProMark med ProPortal er en super brugervenlig løsning" siger Henrik Agerskov, projektleder, SuperGros a/s.

"Udover at få et system af højeste kvalitet lagde vi i vores udvælgelse også stor vægt på at få en leverandør, som kunne køre implementeringen sikkert i gennem, i ét forsøg. Det lykkedes til fulde, på trods af en ret skrap deadline. Så man må sige at Mark information leverede 100% på scope og til tiden. Budgettet holdt ikke helt, idét implementeringsomkostningerne endte lidt under det estimerede, men det er absolut til at leve med!"

SuperGros ønskede et gennemskueligt tidsregistreringssystem med integration til løn, automatisk rapportering via mail, ens håndtering af registreringer på tværs af virksomheden samt fraværsregistrering for administrative medarbejdere. Derudover var der et stort ønske om at få lederne tættere på afvigelser fra det planlagte mandskabsforbrug, specielt overarbejde. Med ProMark og ProPortal indførtes nye rutiner for godkendelse online, bedre kvalitet og reduceret tidsforbrug i lønbehandlingen samt fuld gennemsigtighed over fraværs-KPI'er ved grafisk visning af fx fravær pr. afdeling.

Efter snart et års drift er konklusionen klar: Opfølgningen på afvigelser har fået et markant løft og datagrundlaget til lønkørslerne er blevet ensartet. Det nye lønsystem er nu under implementering, og sammenkoblingen med ProMark går helt efter planen, hvilket vil give en pæn tidsbesparelse i forbindelse med de pressede perioder omkring lønkørslerne. "Vi har fået præcis det vi bad om," udtaler Henrik Agerskov.

Løsningen skulle dække en medarbejderstab med både lagerfolk, chauffører og administrative medarbejdere på 1100 personer, fordelt på tre lokationer. Det skulle være en turn-key løsning der understøttede samtlige forretningsbehov og med integration til det nuværende og det kommende lønsystem. Dataopsamlingen blev planlagt med både LAN-terminaler samt ProPortal, og med advisering i form af notifikationsmodulet ProNotify.

21.06.2017Mark Information A/S

Sponseret

Sådan sikrer man en succesfuld implementering af Workforce Management

Mark Information køber WinTid af Dansk Tidskontrol

04.04.2017Mark Information A/S

Sponseret

14.06.2016Mark Information A/S

Sponseret

Fem gode råd til implementering af mobil tidsregistrering

29.03.2016Mark Information A/S

Sponseret

VIL DU VIDE, HVORDAN DET GÅR MED VIRKSOMHEDEN? SPØRG HR!

25.01.2016Mark Information A/S

Sponseret

Datafangst med Workforce Management er lige så vigtig som lys og strøm

Giv handlekraften tilbage til produktionen og få mere ud af produktionsplanlægningen i SAP

05.11.2015Mark Information A/S

Sponseret