Logistiksamarbejde sparer hver anden levering til Rema 1000

Et unikt samarbejde mellem REMA 1000 og discountkædens leverandører af brød betyder, at antallet af leveringer af brød til kædens butikker er halveret på kun et år – svarende til en reduktion på over to millioner kørte kilometer om året. Samarbejdet forlænges nu i fem år, og REMA 1000 vil kopiere løsningen til andre leverandører.

Siden 2019 er antallet af brødleveringer til Rema 1000 halveret. Foto: REMA 1000..

19.01.2021

SCM.dk

På baggrund af et ønske om at reducere antallet af kørte kilometer på vejene og leveringer til butikkerne, indgik REMA 1000s distributionsselskab Reitan Distribution et nyt projekt i 2018. Det toårige projekt skulle udforske fordelene ved, at Schulstad Logistik skulle varetage alt distribution af friskt brød fra Kohberg, Pågen og Schulstad til samtlige discountkædens butikker i Danmark.

”Schulstad har et veletableret setup med et fintmasket rutenet, da de i forvejen distribuerer brød til mange andre kunder. Hvis vi selv skulle stå for distributionen, ville det resultere i flere kørte kilometer og dermed større CO2-udledning. Derudover har vi et rigtigt godt samarbejde med Schulstad omkring støjsvag varelevering, blandt andet ved anvendelse af hybridlastbiler”, siger Ole Thomsen om baggrunden for det nye partnerskab med Schulstad Logistik i en pressemeddelelse.

Læs også: Salling vil gavne klimaet og selv levere brød

Og det unikke partnerskab har vist sig at give enorm reduktion i antallet af kørte kilometer og leveringer til REMA 1000s 357 butikker. Siden 2019 er antallet af leveringer til discountkædens danske butikker blevet halveret, fra 260.000 årlige leveringer til 130.000 leveringer, hvilket svarer til 2,3 millioner færre kørte kilometer om året på landevejene – og en reduktion af CO2-udslippet på 2.000 ton årligt.

Derfor har parterne nu valgt at indgå en aftale over den kommende årrække – en aftale der ifølge driftsdirektør Claus Loft hos Schulstad Logistik også kan få betydning for kunder, der bor tæt på en dagligvarebutik i form af mere støjsvage løsninger.

”Den nye aftale med en varighed på fem år giver os mulighed for at investere yderligere i støjsvagt og miljørigtigt materiel samt at udvikle vores systemer, så leveringsevnen forbedres,” siger Claus Loft.

Læs også: Reitan Distribution A/S automatiserer logistikcenter i Horsens

Med inspiration fra partnerskabet med leverandørerne af brød undersøger Reitan Distribution nu muligheden for at kopiere løsningen til andre leverandører.

Logistikdirektør i Reitan Distribution, Ole Thomsen, oplyser, at lignende modeller for eksempel allerede er indført ved afhentninger hos Gram Slot og Harboe Bryggerierne.

”Som vejtransport er i dag, vil det altid udlede CO2, men vi kan gøre, hvad vi kan, for at optimere leveringerne ved at reducere antallet af kørte kilometer på de danske veje. Og når forskellige og konkurrerende parter går sammen i partnerskaber for at fremme mere bæredygtige løsninger, så kan vi sammen udvikle løsninger, som ingen havde kunnet alene,” siger Ole Thomsen.

- KCP

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

06.05.2024SCM.dk

Robotter skal sætte gang i dansk skibsproduktion

06.05.2024SCM.dk

Alle kan nu få adgang til satellitdata om jordens tilstand

02.05.2024SCM.dk

JYSK stopper kæmpe plastikforbrug med nyt tiltag

01.05.2024Hans Schourup A/S

Sponseret

Nyt katalog og nye sikkerhedsprodukter fra MPM

01.05.2024EAB Lagerindretning

Sponseret

Fuldt automatiseret produktionsanlæg med fejlfri vision

26.04.2024SCM.dk

Dansk startup vil tilbyde lagerautomatisering til mindre virksomheder

25.04.2024SCM.dk

JYSK bygger nyt bæredygtigt distributionscenter i Holland

22.04.2024SCM.dk

Autonome robotter er effektive hjælpere på lageret

Jobmarked

Se alle

Apport Systems A/S

Bliv Test Manager hos Apport Systems A/S – en af Nordens førende WMS-udbydere.

Syntes du, at teknologi og kvalitet inden for softwareudvikling er drønspændende? Og er du ferm til software test og test-processer? Fantastisk - så er det måske dig, der skal være en del af Apport teamet som vores nye Test Manager.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Mechanical Engineer

Drømmer du om at arbejde med komplekse og højteknologiske løsninger?

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Category Manager - med primært fokus på projektindkøb

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Vi er en virksomhed i udvikling og søger derfor en erfaren Category Manager til at styrke vores indkøbsteam. Vores dedikation til innovation har gjort os til en førende aktør i branchen. Som Category Manager hos Körber bliver du en del af et passioneret og resultatorienteret team, hvor din erfaring vil spille en central rolle i at udvikle vores indkøbsstrategi og forbedre vores leverandørnetværk.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Project Engineer - Controls

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Som vores nye Project Engineer - Controls bliver det derfor også en central del af din hverdag, som del af et passioneret og internationalt team der hver dag arbejder for at bringe automation og PLC til nye højder.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle