Køber i spil til Maersk Drilling

Amerikanske Rowan er på tale som en mulig køber af Maersks olieboringsdivision, Maersk Drilling, som er vurderet til omkring fire mia. dollars. Dermed er koncernen endnu et skridt tættere på målet om at koncentrere forretningen om transport og logistik.

Maersk Drilling kan være på vej på amerikanske hænder, hvis et salg til Rowan går igennem. Foto: Maersk Drilling.

26.09.2017

SCM.dk

Som tidligere berettet her på SCM.dk, så har A.P. Møller-Mærsk sat i gang i en strategi, der skal ”… styrke den finansielle fleksibilitet hos A.P Møller–Mærsk og frigøre ressourcer, som vi kan bruge til at fokusere på den fremtidige vækst inden for containerfragt, havne og logistik”, som koncernens adm. direktør Søren Skou, har formuleret det.

Læs også: Hackerangreb koster Maersk op mod 1,9 mia. kr.

Processen startede i august, da man solgte olieforretningen til franske Total, og fortsatte i sidste uge med udmeldingen om salget af Maersk Tankers til APMH Invest, der er et af koncernens egne holdingselskaber under A.P. Møller Holding.

Nu er turen så kommet til olieboringsdivisionen Maersk Drilling, og her er der nu, på rygtebasis, kommet en mulig køber på banen i form af det amerikanske olieserviceselskab Rowan Companies, skriver Bloomberg. Ifølge Bloombergs kilder er der samtaler i gang mellem de to parter, men de kan stadig falde til jorden.

Boreskibe som Maersk Viking er en del af selskabets flåde på i alt 24 forskellige rigs. Foto: Maersk Drilling.

Også andre købere i spil
Maersk Drilling er af observatører vurderet til en værdi på i omegnen af fire mia. dollars (godt 25 mia. kr.), men hvor en evt. salgspris ender, er et åbent spørgsmål, som kilderne ikke vil kommentere nærmere på, skriver det amerikanske medie.

I forlængelse heraf noterer Bloomberg, at der ifølge kilderne også er interesse fra andre offshore boreselskaber, og at andre potentielle købere stadig kan nå at dukke op.

I seneste kvartal præsterede Maersk Drilling et overskud på ca. 175 mio. kr., som virksomheden selv kalder ’utilfredsstillende, men forventet’, pga. de aktuelle forhold på markedet som helhed. Det tilsvarende resultat i 2016 var på over en mia.

Læs også: Ny oliemetode åbner op for stort shippingmarked

Maersk Drillings flåde omfatter 24 borerigs, herunder boreskibe, dybhavs semi-submersibles og high-end jack-up rigs. Selskabet har 3.200 ansatte og generede sidste år et samlet overskud på $743 mio. (godt 4,65 mia. kr.).

-AK

amfori a.i.s.b.l.

Sponseret

ESG i forsyningskæden: Sådan gentænker du risikostyring i en verden i forandring

Consafe Logistics

Sponseret

Smarter warehouse automation – lessons from a global retailer

Relateret indhold

05.11.2025SCM.dk

Ny droneforening skal styrke samarbejdet mellem myndigheder og virksomheder

05.11.2025SCM.dk

Fokus på resiliens i forsyningskæden skaber stejl kurve for virksomhedsopkøb

04.11.2025SCM.dk

Naturen skal give afkast: Ny dansk virksomhed vil gøre det muligt at investere i biodiversitet

04.11.2025SCM.dk

Global handel demonstrerer overraskende modstandskraft

03.11.2025SCM.dk

Erhvervstilliden blandt SMV’er når laveste niveau i næsten to år

03.11.2025Brother Nordic A/S

Sponseret

Linerless labels: Spar penge, tag hensyn til miljøet og minimer spild

03.11.2025SCM.dk

Valg af søfragts-partner kan gøre kæmpeforskel for dit scope 3 (og bundlinjen)

31.10.2025PALOMAT

Sponseret

Kom til Automationsdag hos BILA - Oplev automation hands on🤖

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle