Førerløs AGV-truck skal fremover køre i døgndrift

Hos Arla Foods er man glade for AGV Scandinavias selvkørende AGV-truck. Nu har virksomheden også bestilt et Lithium-ION batteri, der skal få AGV'en til at kunne oplade sig selv, så den fremover kan køre i døgndrift.

Den førerløse gaffeltruck hos Arla Foods skal fremover kunne oplade sig selv, hvis den fx står i en midlertidig venteposition. .

20.03.2017

SCM.dk

I december 2016 fik Arla Foods i Rødkærsbro leveret en AGV-løsning med afsæt i en førerløs el-gaffeltruck fra firmaet AGV Scandinavia. Den selvkørende truck kan afhente paller med stablede papkasser og fragte dem videre til et transportbånd – og så tager det kun et par minutter og foregår i fast rutefart døgnet rundt.

Læs også: FedEx klar til AI og selvkørende biler

Hos Arla Foods ønsker man at optimere det interne flow med bl.a. produktion, kontrol, intern logistik og lager, hvorfor man er glade for leveringen af AGV-løsningen:

”AGV-løsningen er for mig at se et godt eksempel på nytteværdi i det samlede produktionsflow. Den selvkørende truck passer stort set sig selv og kører uden problemer på de definerede ruter fra A til B. Det er nemt, enkelt og ligetil”, siger Allan Poulsen, der er teamleder hos Arla Foods i Rødkærsbro.

Avanceret hardware og grøn energi
AGV’en er udstyret med avanceret hardware og software, der gør, at den kan orientere sig med monterede sensorer, der kan snakke sammen med andre sensorer langs ruten og på transportbåndene.

Ruten er indstillet ved, at trucken er blevet kørt langs ruten manuelt, og så er den blevet kodet ud fra valgte positioner undervejs.

Hos Arla Foods er man tilfredse med den nye løsning, hvorfor man har bestilt Lithium-ION batterier fra N.C. Nielsen til strømforsyningen. Det betyder, at trucken er i stand til at oplade sig selv, hvis den fx står i en midlertidig venteposition.

Batterierne, der udvikles på N.C. Nielsens egen batteriafdeling i Balling, har et indbygget BMS-sikkerhedssystem og en levetid, der er op til seks gange længere end konventionelle batterier. Derudover leverer de grøn energi til de førerløse AGV-truck.

”Vi har taget de mange gode egenskaber fra Lithium-ION batterierne med over i de førerløse AGV-truck. Vi har sat fremtidens batteriteknologi sammen med fremtidens førerløse AGV-teknologi og skabt en "dobbelt effekt" på denne vis”, siger Lars Westmark, der er salgschef hos AGV Scandinavia.

Fremtidige perspektiveringer med AGV-truck
Også hos Arla Foods har man gode erfaringer med AGV-løsningen og ser fremtidige perspektiver i dens anvendelse:

”Vi kan se, at det fungerer, når der skal flyttes varer efter et fast mønster. På denne vis gør den sit arbejde og frigiver nogle ressourcer fra den interne logistik. Jeg kan se nogle perspektiver i dette, hvilket eksempelvis kunne være at udvide dens aktionsradius til lidt flere lokationer på lageret”, siger Allan Poulsen.

Læs også: Toyota Industries rykker på materials handling i USA

Netop frigivelse af ressourcer hos virksomhederne er også i AGV Scandinavias interesse, hvorfor virksomheden med den elektriske AGV-truck ønsker at mindske sine kunders driftsomkostninger både ift. selve batteriet og generelt ved den førerløse AGV-teknologi.

- EL

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

N.C. Nielsens ordresucces: Terbergs elektriske RoRo-traktor

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

24.03.2026TECSYS A/S

Sponseret

AI i hospitalslogistik kræver styr på data før gevinster kan realiseres

23.03.2026SCM.dk

Zalando og Nomagic løser modebranchens skokasse-udfordring med AI-robotter

Annonce

SCM.dk

Danskernes overforbrug har konsekvenser for hele kloden

SCM.dk

Europa fastholder førertrøjen i globalisering

13.03.2026SSI SCHÄFER

Sponseret

Dansk logistikprojekt vinder Product of the Year 2026

09.03.2026STILL Danmark A/S

Sponseret

STILL iGo Cube - Kompakt shuttle system maksimal effektivitet

06.03.2026Element Logic Danmark

Sponseret

Element Logic skal levere innovativ automationsløsning til Kramps nye nordiske distributionscenter

06.03.2026SCM.dk

3 ud af 5 logistikcentre investerer stort i kunstig intelligens

02.03.2026TECSYS A/S

Sponseret

Ny MC3450 bygger videre på Zebras MC3-platform

19.02.2026Antalis A/S

Sponseret

Sådan løser automatisering tre centrale udfordringer i moderne logistik

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle