Dansk X-to-Power-virksomhed indtager både Europa og Asien

Eltronic FuelTech står klar med X-to-Power-teknologien, som skal hjælpe med at drive fremtidens grønne skibsfart. Virksomheden, der vokser med rekordfart herhjemme og i Asien, ser metanol og ammoniak som vejen frem.

Danske Eltronic FuelTech står klar med X-to-Power-teknologien, som skal hjælpe med at drive fremtidens grønne skibsfart. Foto: Eltronic FuelTech .

22.11.2021

SCM.dk

Mens der for tiden er stort fokus på Power-to-X-processen, hvor grøn elektricitet via elektrolyse laves til grønne brændsler som for eksempel brint, ammoniak og grøn metanol, taler langt færre om X-to-Power. Det er processen, der gør, at X’et – for eksempel metanol – kan anvendes som drivmiddel inden for blandt andet den maritime industri og dermed sikre containerskibe en grøn fremdrift.

Hos teknologivirksomheden Eltronic FuelTech i Hedensted har netop den proces dannet grundlag for en forretning, som siden 2013 er gået fra fire ansatte til i dag at beskæftige over 60. Virksomheden udvikler brændstofsystemer til blandt andet LNG, metanol og ammoniak og har leveret mere end 200 løsninger til den maritime industri indtil nu. Og for nylig kunne A.P. Møller-Marsk fortælle, at de i første kvartal i 2024 vil introducere det første af otte store oceangående containerskibe, der kan drives af CO2-neutral metanol.

”Vi arbejder benhårdt for at få en større del af den maritime industri til at sejle på vedvarende energikilder, så det er enormt positivt, når vi kan se, at de helt store rederier kigger i den retning. I løbet af de sidste to år er det især gået rigtigt stærkt for os. Udover at vi er vokset markant i Danmark, er vi nu i gang med at etablere os med produktion og servicesites i Kina og Korea, hvorfra vi kan følge vores kunder tæt”, siger Louise Andreasen, der er direktør hos Eltronic FuelTech.

Skibsfart vil have grønne løsninger

Forud for COP26 i november har nonprofitorganisationen Global Maritime Forum taget initiativ til at samle underskrifter fra over 150 af de største rederier, maritime virksomheder og organisationer, der vil have politikerne til at regulere skibsfarten globalt. Det skal ske for at sikre, at Paris-aftalens mål kan opnås. I Danmark får initiativet solid opbakning fra blandt andre A.P. Møller-Maersk, TORM, Danske Rederier og DFDS.

Eltronic FuelTech ser initiativet som et skridt i den rigtige retning. Virksomheden har udviklet brændstofsystemet Fuel Valve Train, som får metanol sikkert frem til skibsmotorens forbrændingskammer, og Eltronic FuelTech ser gerne, at industrien bliver endnu grønnere. Indtil videre fremstilles der nemlig kun en brøkdel af den grønne metanol, der potentielt kan bruges.

Læs også: Danske Havne og Dansk Energi lancerer havnestrategi for Power-to-X

”Alene inden for den maritime industri er vi overbeviste om, at vi i de kommende år vil se en markant stigning på globalt plan i tilslutningen til grøn metanol. På længere sigt vil det også gælde ammoniak – og der er ingen tvivl om, at potentialet er kæmpestort. Teknologien til at omdanne grøn metanol fra X til power er endnu ikke så udbredt, men nu ved industrien, at den findes, og det vil få efterspørgslen og dermed produktionen af grøn metanol til at ryge i vejret”, siger Louise Andreasen.

Pålidelig drivkraft er alfa og omega

Nogle tankskibe sejler allerede på metanol, men før den grønne omstilling i den maritime industri for alvor har effekt på CO2-regnskabet, skal blandt andet containerskibe med på vognen. Ifølge Louise Andreasen er det netop derfor, at de takter, man ser i branchen i dag, er ekstremt vigtige for fremtiden.

”Vi tror på begge løsninger. Metanol er her nu, men ammoniak vil også være et godt alternativ om få år, så vi arbejder på et stort udviklingsprojekt med tilsvarende systemløsninger, som skal lede ammoniak sikkert frem til en ammoniak-baseret forbrændingsmotor”, forklarer hun.

Læs også: Politisk aftale sætter power-to-X-teknologi på dagsordenen

Eltronic FuelTechs udstyr er lige nu installeret på godt 200 skibe i drift, hvoraf en del sejler på metanol. Derudover har virksomheden løsninger til yderligere godt 100 skibe under levering.

”Vi gør vores bedste for at skabe flere løsninger, der kan gøre skibsfart mere bæredygtig, så det er ganske fantastisk at opleve den tilslutning til grøn metanol, vi ser lige nu. I løbet af få år forventer vi at have systemløsninger klar, så ammoniak også kan anvendes sikkert som skibsbrændstof”, siger Louise Andreasen.

- KCP

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

26.04.2024SCM.dk

Der skal mere fart på sagsbehandlingen af grønne projekter

26.04.2024SCM.dk

Forskere vil have øget fokus på unødvendig plastik

24.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

Vil du Wake Up ⏰ med os?

23.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

Webinar: Investér i et bæredygtigt arbejdsmiljø

22.04.2024SCM.dk

Medarbejderne får klima-ild i øjnene

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

Kunstig intelligens kan bane vej for mere resiliente og regenerative værdikæder

17.04.2024SCM.dk

SBTi’s accept af klimakreditter er tegn på ny klimaøkonomi

Jobmarked

Se alle

Apport Systems A/S

Bliv Test Manager hos Apport Systems A/S – en af Nordens førende WMS-udbydere.

Syntes du, at teknologi og kvalitet inden for softwareudvikling er drønspændende? Og er du ferm til software test og test-processer? Fantastisk - så er det måske dig, der skal være en del af Apport teamet som vores nye Test Manager.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Eltronic Fueltech

Supply Chain Specialist

Kunne du tænke dig, at spille en afgørende rolle i arbejdet med at udvikle den samlede værdikæde i en virksomhed, der i den grad bidrager til den grønne omstilling? Og ønsker du at tage et ansvar for at vi på tværs af organisationen styrker samarbejdet og processerne ud mod både leverandører og kunder? Så skal du med på holdet!

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

07.04.2024

Körber Supply Chain DK A/S

Mechanical Engineer

Drømmer du om at arbejde med komplekse og højteknologiske løsninger?

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Category Manager - med primært fokus på projektindkøb

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Vi er en virksomhed i udvikling og søger derfor en erfaren Category Manager til at styrke vores indkøbsteam. Vores dedikation til innovation har gjort os til en førende aktør i branchen. Som Category Manager hos Körber bliver du en del af et passioneret og resultatorienteret team, hvor din erfaring vil spille en central rolle i at udvikle vores indkøbsstrategi og forbedre vores leverandørnetværk.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Project Engineer - Controls

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Som vores nye Project Engineer - Controls bliver det derfor også en central del af din hverdag, som del af et passioneret og internationalt team der hver dag arbejder for at bringe automation og PLC til nye højder.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle