Dansk netbutik dømt for manglende oplysning om fragt

En virksomhed er blevet idømt en bøde på 150.000 kroner for at ikke have oplyst om fragt, første gang en reol blev vist med pris. Virksomheden blev også dømt for ikke at have indregnet obligatoriske omkostninger i prisen for trailere, men blev frifundet i de tilfælde, hvor prisen for trailere var angivet næsten lige tydeligt både med og uden obligatoriske omkostninger.

Kan fragten ikke indregnes i prisen, fordi den afhænger af den totale bestilling, skal det i umiddelbar tilknytning til prisoplysningen oplyses, at der tillægges omkostninger til fragt, ifølge Markedsføringslovgivningen. Foto: 123RF.

14.01.2022

SCM.dk

Husker du at oplyse om fragt og alle obligatoriske omkostninger, første gang du viser prisen på en vare?

Hvis ikke, så er du ikke alene.

For selvom markedsføringsloven kræver, at første gang en vare eller en ydelse vises med en pris, skal alle obligatoriske omkostninger som for eksempel fragt, moms, gebyr og lignende være indregnet i prisen, så undlader mange netbutikker det.

Kan fragten ikke indregnes i prisen, fordi den afhænger af den totale bestilling, skal det i umiddelbar tilknytning til prisoplysningen oplyses, at der tillægges omkostninger til fragt, forklarer Tina Morell, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

”De fleste tror, at det er nok at oplyse fragten på varekortet eller eventuelt i kurven. Det er jo en udgift, som er forventelig, og som forbrugeren får oplyst, inden købet afsluttes. En ny dom viser dog, at det ikke er godt nok.”

Læs også: Luftfragt: Kapaciteten forsvinder hurtigere end efterspørgslen

Dommen giver Forbrugerombudsmanden medhold i, at der skulle være givet oplysninger om fragt, første gang varen blev vist med en pris.

”Dommen viser også, at det ikke er lovligt at splitte grundpris og omkostninger op, selvom omkostningerne fremgår tydeligt på samme side som grundprisen, men at man godt kan oplyse to priser: En pris med og en pris uden alle omkostninger indregnet, forudsat at de to priser er lige tydelige. Der er altså god grund til at tjekke efter, om man følger reglerne”, siger Tina Morell.

Dommen

Sagen drejede sig dels om en reol, der blev udbudt på virksomhedens hjemmeside, uden at fragt var oplyst i vareoversigten, og dels om nogle trailere, der blev udbudt på hjemmesiden og i tilbudsaviser, uden at uundgåelige udgifter til blandt andet indregistrering, fragt med videre var indregnet i prisen.

Fragt skulle oplyses, første gang varen blev vist med en pris

Reolen kunne ikke købes eller hentes i en af byggemarkedets forretninger, og det var derfor uundgåeligt, at kunden skulle betale fragt.

Fragten var oplyst på varekortet, men ikke i vareoversigten, hvor reolen og dens pris blev vist første gang. Retten gav Forbrugerombudsmanden medhold i, at det var vildledende ikke i umiddelbar forbindelse med prisoplysningen i vareoversigten at oplyse, at der ville blive tillagt omkostninger til fragt. Det kunne nemlig få forbrugere til at klikke sig videre til varekortet i den tro, at der ikke skulle betales mere end den oplyste pris.

Det forhold, at man nederst på samme side kunne klikke på ”fragtpris og leveringsomkostninger” var ikke godt nok til at opfylde markedsføringslovens krav om, at det i umiddelbar tilknytning til prisoplysningen, skal oplyses, at der tillægges omkostninger til fragt, hvis fragten ikke kan beregnes på forhånd.

Uundgåelige omkostninger skulle indregnes i prisen

Trailernes ”grundpris” var oplyst med store røde bogstaver på hjemmesiden og i tilbudsaviser. Uundgåelige omkostninger til indregistrering, gebyr og fragt var oplyst i samme annonce og på samme internetside, som oplysning om grundprisen, og i umiddelbar forbindelse med denne.

Den samlede pris inklusive alle omkostninger var i de fleste annoncer også oplyst med fed, sort skrift, men selvom oplysningen var tydelig, var den langt mindre iøjnefaldende end ”grundprisen”.

Retten gav Forbrugerombudsmanden medhold i, at uundgåelige omkostninger skal indregnes i prisen, og at oplysning om den samlede pris blev præsenteret på en uhensigtsmæssig måde. Det var derfor en overtrædelse at markedsføringslovens vildledningsforbud.

Frifundet for vildledning

Virksomheden var også tiltalt for at vildlede kunderne ved i flere tilbudsannoncer, at have oplyst ”grundprisen” med stor, rød skrift til venstre for trailerne, mens totalpriserne var angivet med en lidt mindre, men fremhævet, sort tekst i tekstbokse placeret oveni billederne af de respektive trailere.

Retten frifandt virksomheden, da prisoplysningerne ikke var egnet til at vildlede forbrugerne.

Bøden

Forbrugerombudsmanden havde nedlagt påstand om en bøde på ikke under 400.000 kroner. Retten udmålte bøden til 150.000 kroner. Retten lagde blandt andet. vægt på antallet af besøgende på hjemmesiden, fortjenesten ved salg af reoler og trailere samt udgifterne til tilbudsaviser. Retten anså det for en skærpende omstændighed, at virksomheden tidligere havde overtrådt markedsføringsloven, men som en formildende omstændighed, at virksomheden havde medvirket til at oplyse om sagen.

- KCP

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

26.04.2024SCM.dk

Der skal mere fart på sagsbehandlingen af grønne projekter

26.04.2024SCM.dk

Forskere vil have øget fokus på unødvendig plastik

23.04.2024SCM.dk

Stor hæder til dansk logistikvirksomhed

22.04.2024SCM.dk

En tredje midlertidig kanal er åbnet - men kun for mindre skibe

18.04.2024SCM.dk

Logistikaktør går sikkerheden efter i sømmene

17.04.2024SCM.dk

Maersk opgiver at sælge containerfabrikker

17.04.2024SCM.dk

Ekstra millioner skal sætte fart på grønne lastbiler

16.04.2024SCM.dk

Krisen i Mellemøsten truer sikkerheden på vitale handelsruter

Jobmarked

Se alle

Apport Systems A/S

Bliv Test Manager hos Apport Systems A/S – en af Nordens førende WMS-udbydere.

Syntes du, at teknologi og kvalitet inden for softwareudvikling er drønspændende? Og er du ferm til software test og test-processer? Fantastisk - så er det måske dig, der skal være en del af Apport teamet som vores nye Test Manager.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Eltronic Fueltech

Supply Chain Specialist

Kunne du tænke dig, at spille en afgørende rolle i arbejdet med at udvikle den samlede værdikæde i en virksomhed, der i den grad bidrager til den grønne omstilling? Og ønsker du at tage et ansvar for at vi på tværs af organisationen styrker samarbejdet og processerne ud mod både leverandører og kunder? Så skal du med på holdet!

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

07.04.2024

Körber Supply Chain DK A/S

Mechanical Engineer

Drømmer du om at arbejde med komplekse og højteknologiske løsninger?

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Category Manager - med primært fokus på projektindkøb

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Vi er en virksomhed i udvikling og søger derfor en erfaren Category Manager til at styrke vores indkøbsteam. Vores dedikation til innovation har gjort os til en førende aktør i branchen. Som Category Manager hos Körber bliver du en del af et passioneret og resultatorienteret team, hvor din erfaring vil spille en central rolle i at udvikle vores indkøbsstrategi og forbedre vores leverandørnetværk.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Project Engineer - Controls

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Som vores nye Project Engineer - Controls bliver det derfor også en central del af din hverdag, som del af et passioneret og internationalt team der hver dag arbejder for at bringe automation og PLC til nye højder.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle