Amnesty: Palmeolieforsyningskæder udnytter arbejdere

Palmeolie er en central råvare en i lang række produkter i både fødevare- og kosmetikindustrierne og flere andre sektorer. Det har affødt en stor – og stadig voksende – efterspørgsel efter olien, der primært bliver produceret i Indonesien og Malaysia.

Læs også: Unilever annullerer palmeolie-kontrakter

Her har produktionen i mange år dels medført, at store mængder regnskov er blev ryddet ulovligt, og ikke mindst at der er dukket adskillige producenter op, der ikke altid følger spillereglerne når det kommer til arbejdsforhold.

Det er i hvert fald hovedbudskabet i en ny undersøgelse fra Amnesty International. I rapporten, The great palm oil scandal: Labour abuses behind big brand names, har den kendte NGO set nærmere på en række palmeolieplantager i Indonesien, der alle bliver drevet af verdens største producent på området, den Singapore-baserede landbrugsvirksomhed Wilmar. Herfra har Amnesty så sporet palmeolien videre til ni globale brands, bl.a. Colgate-Palmolive, Kellogg’s, Nestlé, Procter & Gamble og Unilever.

Fra Amnestys side medfører det en hård kritik af virksomhederne, der bliver anklaget for brud på menneskerettighederne i en række tilfælde.

”Selskaberne vender det blinde øje til udnyttelsen af arbejderne i deres forsyningskæde. Selvom de lover forbrugerne at det ikke finder sted, så fortsætter de store brands med at profitere af afskyelige misbrug. Disse fund vil chokere en hver forbruger, der tror at de tager det etiske valg i supermarkedet når de køber produkter, der skilter med bæredygtig palmeolie”, siger Senior Investigator for Amnesty International, Meghna Abraham, og fortsætter:

”Der er intet bæredygtigt ved palmeolie, der bliver produceret med børnearbejde og tvangsarbejde. De misbrug, der er blevet opdaget i Wilmars palmeolieproduktion er ikke isolerede hændelser men et systemisk og forudsigeligt resultat af den måde, Wilmar driver forretning”.

Kærkomment fokus
I forbindelse med rapporten har Amnesty talt med 120 arbejdere på plantager ejet af to af Wilmars datterselskaber og tre underleverandører i Indonesien. Det afslørede en lang række misbrugsforhold, bl.a.

• Kvinder, der bliver tvunget til at lange arbejdsdage med trusler om at få skåret i en løn, der i forvejen er under minimumsgrænsen og helt ned til 2,5 dollars om dagen (ca. 17 kr.) i ekstreme tilfælde
• Børn ned til otteårsalderen, der udfører farligt og fysisk hårdt arbejde og nogle gange må forlade skolen for at hjælpe deres forældre på plantagen
• Mangel på sikkerhedsudstyr, bl.a. i forbindelse med kemikaliesprøjtning og skovbrande
• Arbejdere, der over en bred kam bliver tvunget til at arbejde over i massivt omfang for at opnå ekstreme kvoter.

På forespørgsel fra Amnesty har Wilmar anerkendt, at der er igangværende sager omkring arbejdsforhold i selskabets produktion. Derudover har alle ni brands leveret omfattende svar til Amnesty omkring deres involvering med Wilmar og palmeolieproduktion og -forbrug.

Hos WWF Verdensnaturfonden – der har været med til at stifte mærkningsordningen Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO), som skal sikre ansvarlig palmeolieproduktion, er man overrasket over Amnestys afsløringer, men samtidig tilfreds med effekten.

”Amnestys rapport er kærkommen set fra vores side. En mærkningsordning er jo ikke stærk fra start; og en hver udefrakommende kritisk analyse er derfor vigtig, for at vi bliver gjort bekendt med udfordringerne”, siger Hlif Linnetved, der er palmeolieansvarlig i Verdensnaturfonden i Danmark, til DR, og peger på behovet for, at certificeringen bliver styrket.

”Det må tages op i RSPO-regi. Og RSPO har allerede inden rapportens udgivelse stillet skarp på flere af de rejste problemer. Så rapporten kommer til at skabe yderlige fokus på, at plantagerne og ejerne følger reglerne”, siger Hlif Linnetved, et synspunkt man deler hos Amnesty.

Læs også: Projekt vil guide til ansvarlige indkøb

”Rapporten viser tydeligt, at virksomhederne har brugt certificeringsordningen som et skjold for at afværge mere kontrol. Vores undersøgelser afslører, at disse virksomheder har en klar politik på området på papir, men ingen af dem kunne se de helt åbenlyse problemer i Wilmars leverandørkæde”, siger leder af Amnesty Internationals sekretariat for virksomheder og menneskerettigheder, Seema Joshi.

Læs mere og hent hele rapporten og virksomhedernes svar her.