Alibaba vil hive millioner af kinesiske småbutikker ind i netværket

Onlinehandlen i Kina er enorm; i 2016 voksede den kinesiske onlinehandel således med 26,2 procent nåede dermed op på 5,16 billioner yuan (godt 5.300 mia. kr.) – en dobbelt så høj vækst som det generelle detailsalg, der steg med 10,4 procent.

Trods de store summer er der dog også plads til vækst i sektoren. 85 procent af detailhandlen i verdens folkerigeste nation foregår nemlig fortsat offline, og det er landets (og snart også, hvis ikke allerede, verdens) største e-handelsaktør, Alibaba, udmærket klar over, skriver Reuters.

Læs også: Alibabas fragtsøster åbner automatiseret lager i Kina

Derfor investerer Jack Mas selskab for tiden milliarder af dollars i at sprede sine vinger fra internettet ud til millioner af fysiske småbutikker over hele Kina, og samtidig opbygge kolossale mængder data om den enkelte forbruger i landet.

Det indebærer bl.a. en supply chain-app, der indtil videre benyttes af 600.000 butiksejere på tværs af riget, ligesom selskabet arbejder på at få centeroperatører og forretninger i stort tal til at bruge sine betalings-, logistik- og lagervarehåndteringsløsninger.

Alibabas offline-satsning øger koncernens indflydelse og påvirkning ift. Kinas detailmarked, sådan som selskabets Tmall- og Taobaobutikker allerede har gjort omkring onlinehandlen.

Forbindelsen til en stribe af de største brick-and-mortar-butikskæder forstærker mønsteret og som minimum vil strategien føje tusindvis af supermarkeder og storcentre til Alibabas netværk, og potentielt millioner af mindre, lokale købmandsforretninger. Til sammenligning har købet af Whole Foods givet Amazon i underkanten af 500 fysiske butikker.

Logistiske barrierer
En udvidelse i den størrelsesorden medfører selvsagt udfordringer. Eksempelvis tager det tid og ressourcer at få butiksejerne med på vognen. Alibabas supply chain-app (med navnet Ling Shou Tong, der omtrent kan oversættes til ’forbundet handel’) bliver understøttet af en hær på i omegnen af 2.000 udelukkende kommisionslønnede sælgere, der skal overbevise butiksejerne om at bruge appen.

Arbejderne, kaldet ‘chengshi paidang’ – bypartnere, betaler et depositum på 3.000 yuan (ca. 3.140 kr.) for at blive uddannet hos Alibaba, plus et tilsvarende beløb om året for at kunne bruge platformen, og kan så tjene deres kommission på produkter, der bliver solgt via selskabets apps. Det er ikke uden barrierer, fortæller en af partnerne.

”For det første er kendskabet til teknologien for lille, og genopfyldningscyklussen for varer er for lang. Derudover er logistikken heller ikke god nok endnu. Vi er nødt til at love levering næste dag, hvis en butik bestiller noget for kl. 16, men som regel kan vi ikke nå det”, siger Yu Wenze, der arbejder i landområderne i Shandong-provinsen i det østlige Kina, til Reuters.

Fra butiksejernes side er der stadig usikkerhed omkring det nye setup, eksempelvis i forhold til de digitale prisskilte og mærker, der lader de handlende se på varerne i butikken, hvorefter de kan betale online og få tingene leveret.

Læs også: Antallet af producerede robotter i Kina i år runder 100.000

På den ene side er konceptet stadig meget nyt, men på den anden side fortæller en butiksejer, Lu Qiwei, ifølge nyhedsbureauet at hans omkostninger er dalet, fordi systemet har skåret lokale mellemled ud af hans forsyningskæde, og fordi han kan genbestille varer via sin telefon. Derudover kan kunderne nemmere betale online via Alibabas Alipay-løsning.

Og som han siger til Reuters: ”Nu arbejder vi alle sammen for Alibaba”.

-AK