Annonce

Opret nyhed

I 2013 tog København de første fire biogaslastbiler i brug til indsamling af affald. I dag kører der 75 gaslastbiler på de københavnske veje, til gavn for både miljøet og chaufførerne. Foto: Scania

Affaldsvogne på biogas er godt for både arbejds- og bymiljø

Flere kommuner og regioner har taget biogasdrevne skraldebiler til sig og det har både resulteret i et bedre arbejdsmiljø for chaufførerne og en generelt grønnere kørsel.

LAGER & DISTRIBUTION

Gasdrevne affaldskøretøjer vinder frem i både kommuner og regioner. Det blev tydeligt ved et nyligt event på Vestforbrændingen i Glostrup, hvor Frederikssund, Skive, København og Region Hovedstaden delte erfaringer med biogas i renovationskørsel og andre transporter, skriver Gas2move.dk.

Og der er mange fordele ved at gøre den tunge affaldstransport grønnere. Først og fremmest er biogassen bedre for miljøet, da den medfører en markant CO2-reduktion. Men der er også andre fordele, især for skraldearbejderne:

”Skraldemændene oplever, at der er en renere luft omkring bilerne. De fortæller os også, at de ikke er så trætte, når de kommer hjem om aftenen, formentlig fordi gasbilerne ikke støjer på samme måde som en dieselbil. Desuden giver gasbilerne mindre partikelforurening, og der er mindre lugt”, forklarer Kim L. Røgen fra Affald og Genbrug i Københavns Kommune.

Læs også: Volvo og Renova tester selvkørende skraldevogn

De forskellige kommuner, der har erfaring med de biogasdrevne skraldekøretøjer, lægger alle vægt på, at det er vigtigt at få overblik over, hvornår for renovationskørslen skal i udbud, så kommunen kan begynde planlægningen i god tid i samspil med de relevante aktører, fx tankstationerne.

For en tankstation, der servicerer renovationsbiler, tager planlægningen af omstillingen typisk et-to år. Og det er efter, politikerne har besluttet, at kommunen skal påbegynde de grønne omstilling af skraldetransporten.

Flere gasskraldebiler på vej(ene)
I Frederikssund Kommune gik der to år fra politikerne valgte at affaldsindsamlingen skulle foregå med gasbiler, til at bilerne kørte rundt på vejene.

Politikerne blive præsenteret for idéen i 2012 og der var fra starten bred opbakning til projektet. Derfor blev beslutningen også skrevet ind i kommunens affaldsplan samme år. I juni 2013 udsendte kommunen udbudsmateriale og den 1. maj 2014 kørte gasbilerne deres første skraldetur.

Læs også: Big data gør affald til ressource

Københavns Kommune var lidt tidligere på færde og fik allerede i efteråret 2013 de første fire gasdrevne renovationsbiler på vejene. Det var kun på forsøgsbasis, men blev hurtigt en succes. Derfor begyndte kommunen gradvist at sætte minimumskrav til antal gasbiler ind i udbuddene for affaldskørsel i de enkelte bydele.

Den gradvise stigning betød, at der i 2016 kørte 75 gasdrevne skraldebiler i København. Målet er at 60 procent af skraldebilerne skal køre på gas i 2017 og 80 procent i 2018.

Læs mere om kommunernes præsentationer og erfaringer fra eventet ”Biogas til renovationskørsel og andre transporter” her.

-CHM

Bring en kommentar

God kommentarskik. Hold en god tone i kommentarerne, undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter. Læg kun link på din kommentar, såfremt det er relevant for debatten. Vær opmærksom på, at debatten modereres af portalens redaktion.

Annonce

Relaterede virksomheder

Relaterede artikler

Annonce

Annonce

Annonce