Widex reducerer lead time med 50 %

Verdens femtestørste producent af høreapparater har optimeret deres supply chain. Widex’ lagre og intern lead time er reduceret globalt, samtidig har produktionen rykket decouplings-punktet tilbage i kæden.

08.06.2015

Sponseret

Jakob Hessellund , ABC Softwork

For tre år siden konstaterede Widex, at der var for meget støj i forsyningskæden. 33 salgsselskaber står for salget globalt, og de bestilte for meget og for ofte. Det gjorde, at produktionen ofte havde svært ved at følge med, og lagrene var alt for store. Det kunne mærkes på bundlinjen.

Løsningen var at forenkle processer og skabe bedre kommunikation mellem hovedkvarteret og salgsselskaberne, så de leverede bedre forecasts på ordrerne og samtidig kunne stole på lead time.

“Det var nødvendigt at love troværdig lead time fra produktionen for at få vores salgsselskaber til at levere bedre forecasts. Det var et simpelt spørgsmål om gensidig tillid, og efter en omfattende optimeringsproces er vi ved at være i mål,” siger Gustaf Høskuldsson, VP Supply Chain hos Widex.

ABC-analyse var en central del af arbejdet med at få styr på data og synkronisere al information på tværs af kæden.

Fra 1.800 til 100 halvfærdige produkter på lager

Widex tog et dristigt skridt: Efter grundige analyser flyttede produktionen decouplings-punktet, også kaldet ordrepunktet, et godt stykke tilbage i kæden. (Se illustration her) Det er det punkt, hvor man stopper op i produktionen og lægger et ”næsten færdigproduceret” produkt på lager. Produktet færdiggøres når ordren er i hus, og produktet færdiggøres efter kundens ønsker (farve, form m.fl.)

Ved at flytte decouplings-punktet reduceredes kompleksiteten markant, og Widex har opnået en langt mere fleksibel og agil produktion. Før producerede Widex 1.800 forskellige komponenter, også kaldet halvvarer, til lager, nu er det kun 100.
Det har selvsagt frigjort en stor lagerbinding. Endnu vigtigere er det dog, at kostbar produktionstid ikke længere bliver brugt på at producere færdigvarer, der ikke bliver solgt.

Forecasts kræver tillid og kommunikation

For at hovedkvarteret kunne producere mere til ordre og samtidig forbedre lead time ud til salgsselskaberne, var salgsselskaberne nødt til at levere mere pålidelige forecasts på salget.
Historisk set var der en tendens til at salgsselskaberne leverede for optimistiske forecasts med store udsving, for at sikre egen leveringsevne ud mod slutkunderne. Widex Global ændrede salgsselskabernes adfærd ved at give dem en kortere og troværdig leadtime.
Samtidig ryddede Widex op i systemerne, så forkerte og redundante ordredata blev elimineret. På den måde kunne medarbejderne være langt mere produktive og produktionen producerede det rigtige.
Resultatet var, at i løbet af seks måneder blev lead time stabiliseret, lagre reduceret og service levels øget markant.

09.11.2021ABC Softwork

Sponseret

How Bygma uses supplier negotiations to increase their profitability

29.01.2021ABC Softwork

Sponseret

Specific Pharma: »Vi sparede 500.000 kr. på ét klik«

26.01.2021ABC Softwork

Sponseret

Gratis Webinar: Sådan sikrer Indkøb, Lager og Produktion stabilt vareniveau og tilfredse kunder

18.01.2021ABC Softwork

Sponseret

Et af Vikans vigtigste parametre for at sikre tilfredse kunder er høj leveringsperformance

21.01.2020ABC Softwork

Sponseret

»Vi har meget lettere ved at træffe rigtige valg«

07.01.2020ABC Softwork

Sponseret

KPI’er i fokus: Uden mål kan man ikke score