Wexøe er ny distributør for Rockwell Automation
Rockwell Automation har indgået et strategisk partnerskab med Wexøe. Formålet med det nye partnerskab er at styrke salget og den tilhørende support til de mindre og mellemstore virksomheder, som er et strategisk vigtigt segment for Rockwell Automation.
Wexøe er den nye distributør for Rockwell Automation og skal sælge løsninger målrettet maskinbyggere, systemintegratorer og installatører. Rockwell Automation, der er globalt førende inden for industriel automation, har indgået partnerskab med Wexøe, som er en anerkendt distributør af netværks- og automationsløsninger.
Læs også: Integrated Architecture i fokus på Automation University
Formålet er at styrke salget og den tilhørende support til de mindre og mellemstore virksomheder, som er et strategisk vigtigt segment for Rockwell Automation. Rockwell Automation har et ønske om at forbedre kundesupporten og sikre dag-til-dag leverancer til kunderne fra Wexøes lager i Værløse. Valget af Wexøe som strategisk partner skal ses som en tilføjelse til distributørsamarbejdet i Danmark og ikke som en erstatning. Samarbejdet med eksisterende distributører fortsætter som hidtil.
Læs også: Elektriske cylindere sætter ny standard
"Vores kundeservice vil blive væsentlig forbedret med daglige leverancer og nem adgang til support, og vi vil kunne levere bundlede og prækonfigurerede løsninger til OEMer, systemintegratorer og installatører, fordi Wexøe kan varetage den del også," siger Peder Henriksen, Channel Manager Skandinavien, Rockwell Automation.
- LRI