Ulykke i Tianjin skaber transportmæssige konsekvenser

Havnen i Tianjin, Kina, hvor over 100 personer formodes dræbte og flere hundrede såret, er nu som en direkte konsekvens af den store ulykke midlertidig lukket. Lukningen har nu medført særlige krav til dokumentation og afmærkning af farligt gods.

Den midlertidige lukning af havnen i Tianjin gør at al transport til regionen nu omdirigeres til andre havne, herunder Shanghai.

Jan Holmbach Henriksen, Operation Manager Safety hos Bureau Veritas HSE udtaler:

"Rederier og agenter i Shanghai har informeret os om at de lokale Brandmyndigheder samt Myndighederne med ansvar for arbejdssikkerhed, nu har opsat særlige krav til dokumentation og afmærkning af farligt gods, der anløber havnen og som skal aflæsses i Shanghai".

Ifølge de nuværende informationer Bureau Veritas HSE har modtaget, er der tale om følgende krav:

  1. Rederiagenten skal forud for transporten kontrollere, at den pågældende havn vil modtage det aktuelle UN nummer/klasse. Dette uagtet at havnen tidligere har accepteret lignende gods.
  2. Der skal vedlægges sikkerhedsdatablad (SDS) på såvel engelsk som på kinesisk på alt gods, og IMO dokumentet skal være affattet på samme sprog.
  3. Der skal på emballagerne påsættes en ”HAZ LABEL” på engelsk og kinesisk indeholdende: PSN, UN nummer, faresedler, advarselstekster, nødforanstaltninger, samt navn og telefonnummer på en kinesisk kontaktperson, der kan rådgive ved uheld.

Hvad bør I gøre?

Idet vores oplysninger stammer fra en Spansk agent, der primært sender gods via Barcelona (Coral Transports), er det vores anbefaling (såfremt I sender gods til Kina), at I snarest muligt kontakter jeres rederiagent for at undersøge om dette rederi samt anløbshavn, har udgivet lignende krav til dokumentation og afmærkning. Det sikrer således at jeres transport ikke løber ind i forsinkelser eller importhindringer.

Ifølge vores oplysninger vil gods, der ikke er dokumenteret og afmærket som ovenstående blive afvist i Shanghai havn.

Såfremt Bureau Veritas HSE på nogen måde kan bistå jer i forbindelse med transport til Kina, f.eks. ved oversættelse af sikkerhedsdatablade (SDS) til kinesisk, står vores kemikere og transportspecialister klar til dit opkald.

Kontakt os, her

Mere fra...

26.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

Webinar: Show your commitment to Food Safety with FSSC 22000 version 6

24.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

Vil du Wake Up ⏰ med os?

23.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

Webinar: Investér i et bæredygtigt arbejdsmiljø

17.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

Vil du Wake Up ⏰ med os?

11.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

CSRD - hvem, hvad, hvor og hvordan?

03.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

Webinar: Vi sætter fokus på EU's kemikaliekrav i forbrugerprodukter