Supply chain-teknologi vokser med syv procent
Over de næste fem år vil markedet for supply chain applikationer vokse med syv procent om året, viser en ny undersøgelse fra analysefirmaet AMR Research.
TEKNOLOGI Over de næste fem år vil markedet for supply chain applikationer vokse med syv procent om året, viser en ny undersøgelse fra analysefirmaet AMR Research. Der bliver nu omsat for 6,5 milliarder dollars, men ifølge AMR vil markedet vokse til 9,5 milliarder dollars i 2012 til trods for de dystre økonomiske omstændigheder, 2008 bragte med sig.
De økonomiske udfordringer på det globale marked vil, ifølge AMR, medføre store muligheder for at indføre supply chain-teknologi, der kan hjælpe firmaer gennem den økonomiske situation ved, blandt andet, at beskytte firmaernes mærker eller overvåge distributionen.