Strategiplaner er tomme ord
I stedet for at lave flotte og uforpligtende strategier og dermed drømme sig frem til alt det, de ideelt set gerne vil, må ledelsen konkret definere såvel deres egen som medarbejdernes rolle i planen. I modsat fald kan ledelsens troværdighed hurtigt lide skade. Det mener professor i ledelse, Flemming Poulfelt og erhvervsforsker Mark Holst-Mikkelsen, som i fællesskab har analyseret hvad 60 danske virksomheder har gjort - og navnlig ikke gjort - for at gennemføre deres overordnede strategi.
Af Peter Jürgensen
Sidste år siden spurgte den amerikanske konsulentvirksomhed McKinsey & Company. en lang række virksomhedsledere, hvilken værdi de tillagde deres forretningsplaner. Undersøgelsens resultat var overraskende, hele 80 % erkendte, at deres tilgang til egne strategier var ineffektiv.
"Det er tal, som virkelig må vække til eftertanke", siger Flemming Poulfelt, professor ved Institut for Ledelse, politik og filosofi ved Copenhagen Business School.
Til dels inspireret af de amerikanske erfaringer, har han derfor i fællesskab med erhvervsforsker Mark Holst-Mikkelsen fra konsulentvirksomheden Strategos udarbejdet første del af en omfattende analyse med titlen "Det danske strategibarometer". Målet var at belyse, hvad danske virksomheder har gjort - eller ikke gjort - for at gennemføre og effektivisere deres overordnede strategi.
Researchmaterialet er imponerende. I alt har de to forskere gennem en periode på trekvart år spurgt 4.000 medarbejdere på 60 forskellige virksomheder, hvordan de arbejder med strategi, samt hvad de i den forbindelse har fokus på. Tilsammen repræsenterer disse virksomheder 45.000 medarbejdere samt en omsætning i omegnen af 100 milliarder kroner.
"Emnet har to vigtige indfaldsvinkler: Enten kan man vælge at undersøge, hvordan virksomhederne udvikler deres strategi - eller man kan spørge dem, hvordan de eksekverer strategien. Vi valgte det sidste, fordi det efter vores opfattelse er det vigtigste. Det nytter jo ikke noget, at ledelsen ved, hvor de vil hen, hvis de ikke kan få organisationen med", siger Flemming Poulfelt.
"Den litteratur, som omhandler virksomhedsstrategi, fylder adskillige hyldemeter, og hvis en gruppe ledere samles rundt om et bord, vil der være næsten lige så mange meninger om, hvor der bør sættes ind, som der er deltagere rundt om bordet. Nogle vil for eksempel mene, at planerne ikke er gode nok og derfor bør være langt mere detaljerede. Andre vil være af den opfattelse, at det slet ikke er planen, som er afgørende, men at den kun er et middel i en ledelsesproces, som skal gøre organisationen stærkere. Atter andre vil mene, at det er opfølgningen og rapporteringen, som skal blive bedre - ud fra en holdning om, at det jo ikke er for sjov, at man laver strategiplaner, siger", sigerMark Holst-Mikkelsen.
"Vi har først og fremmest sat fokus på de udfordringer, som virksomhederne er fælles om: Altså selve udførelsen af strategierne samt hvordan ledelsen har formået at få medarbejderne til at forstå, hvad strategierne handler om", tilføjer Flemming Poulfelt.
Stort uudnyttet potentiale
De to forskeres konklusion på undersøgelsen er, at strategi først og fremmest skal give mening for samtlige involverede, hvis den overhovedet skal have en chance for at blive ført ud i livet.
"Mange af de virksomhedsledere, vi har talt med, vurderer at deres organisation har et stort uudnyttet potentiale, når det drejer sig om at forklare og synliggøre strategierne på en sådan måde, at de kan realiseres. Virksomhedernes egen oplevelse er, at de i gennemsnit kun udnytter 60 % af deres potentiale. Så ved at være skarpere på, hvorledes man udfører sin strategi i praksis, er det også muligt at realisere en større værditilvækst i virksomheden. Strategien skal ikke kun give mening, der skal også forpligtelse til at føre den ud i livet. Samtidig skal der være handlekraft bag strategien. Virksomheden skal være i stand til at agere i forhold til de mål, man har sat sig", siger Flemming Poulfelt.
Alle skal kunne se deres egen rolle
Flemming Poulfelt og Mark Holst-Mikkelsen er ikke i tvivl om, at såfremt en strategi skaber mening, vil det klart påvirke resultatskabelsen og dermed i sidste instans lønsomheden
"Hvad enten det drejer sig om HR eller Supply Chain, er det de samme mekanismer, som gør sig gældende. Hvis strategien og de ønskede mål ikke kan kommunikeres ud, er der slet ingen idé i at planlægge en strategi. Frem for alt er det vigtigt, at den enkelte medarbejder forstår sin egen rolle i strategien og oplever den som betydningsfuld", siger de to forskere.
Som et led i undersøgelsen har de blandt andet set på, om der er en sammenhæng mellem overskudsgrad og oplevelsen af, at strategien giver mening. Ikke helt overraskende viser det sig, at der absolut er en sammenhæng.
Også i forhold til strategisk samarbejde med andre virksomheder eller leverandører, er det vigtigt, at den anden part føler sig forpligtiget af ens egne mål. Påvirkningsmulighederne er her væsentlig mindre, og den egentlige værdi ved samarbejdet skal derfor være tydelig og gennemtænkt.
Den tomme retorik
"Det er vigtigt, at strategiplanen ikke bliver så bred, at den bliver udvandet, hvilket der til stadighed er en risiko for. I stedet for at lave flotte analyser og drømme sig frem til alt det, man gerne vil, må lederne huske at definere og klargøre såvel deres egen som hver enkelt medarbejders rolle i strategien. Hvis ikke strategien både er styret og samtidig afstemt med hver enkelt involveret medarbejder, er det jo alt sammen blot tomme ord", mener Mark Holst-Mikkelsen.
"Selv i en velfungerende organisation kan det være svært nok at sikre handlekraften. Hvis en virksomhedsledelse adskillige gange formidler planer, som aldrig føres ud i livet, opbygges der falske forventninger hos medarbejderne, og dermed mister ledelsen helt sin troværdighed. Der er ikke noget, der er så demotiverende som tom retorik. Desværre ser vi alt for ofte eksempler på, at ledelsen i danske virksomheder råber "Ulven kommer", siger Flemming Poulfelt, som giver følgende råd med på vejen til virksomhedsledere:
"De bør altid på forhånd spørge sig selv, om den organisation, som de leder, nu også har de ressourcer, personer og kompetencer, som kan føre de ønskede strategier ud i livet. I sidste instans falder ansvaret altid tilbage på ledelsen selv
" .