SCM-talenter skal være tværfaglige
Virksomheder, HR-afdelinger og måske også supply chain ledelser mangler forståelse for, hvilke kompetence en moderne SCM-profil skal besidde. SCM kræver mere tværfaglig viden og relationskompetence end andre funktioner. Det er en af konklusionerne i ny Ph.d.-afhandling.
Der er problemer med SCM-talentet i virksomheder. Mens funktionsledere og specialister i andre funktioner bruger kræfterne på at udvikle særlige ekspertiser og kompetencer, som gør dem endnu stærkere til finans, salg, marketing eller udvikling, så burde det forholde det sig næsten modsat i supply chain funktionen.
Det gør det bare ikke. Det påviser Christoph Flöthmann, der er studerende fra Kühne Logistics University i Hamburg, i en dugfrisk Ph.d.-afhandling leveret til CBS.
Supply chain funktionen skal i endnu højere grad end andre funktioner forstå og arbejde med end-to-end flows i hele værdikæden. Det kræver en meget holistisk tilgang, hvor fokus først og fremmest bliver at facilitere et afstemt og tæt samarbejde på tværs af siloerne i en organisation og på tværs af virksomheder i et værdikædenetværk, fortæller han og tilføjer:
Det stiller krav om det, man kunne kalde T-formede frem for I-formede kompetenceprofiler, som er et koncept udviklet af de engelske professorer J. Mangan og M. Christopher.
Hvad skal en supply chain professionel være god til?
Christoph Flöthmann mener, at supply chain funktioner er gode til at løse fagtekniske opgaver, men at de skal blive meget bedre til følgende typer opgaver:
- Facilitere samarbejde på tværs af funktioner, hierarkier og faggrupper
- Balancere forskellige interesser og KPI-fokuser i en virksomhed og en værdikæde
- Udøve diplomati i en organisation og mellem organisationer
- Skabe et fælles sprog og fælles standarder på tværs af siloer.
Og at det kræver kompetencer i stil med:
- Interpersonel kommunikation
- Sociale kompetencer
- Interkulturel forståelse.
På tværs af siloerne
De fleste virksomheder er struktureret i funktioner eller siloer. Det skaber ifølge de engelske professorer medarbejdere, der kompetence- og fokusmæssigt er I-formede. Det er mennesker, der i overført betydning står med hænderne tæt inde til kroppen og er orienterede mod sit eget lille hjørne af verden.
I-formede medarbejdere er meget specialiserede i deres egen funktion, mens T-formede medarbejdere forstår egen funktion OG den proces eller værdistrøm, de er en del af. Hvis en virksomhed skal have succes i nutidens og fremtidens marked, har virksomheden ifølge Mangan og Christopher- og altså også Christopher Flöthmann - brug for at dosere op på T-formede medarbejdere på bekostning af I-formede medarbejdere.
<p>Virksomheder forsømmer at udvikle de bredere kompetencer inden for relationer, kommunikation og forretningsforståelse.</p>
Christoph Flöthmann
Der er stadigvæk stort behov for den detaljerede viden, som I-formerede medarbejdere kan levere, men den globale dagsorden betyder, at der er behov for at skalere op med T-formede medarbejdere. Sådanne medarbejdere er stærke til relationer, så de kan indgå i sammenhæng og proces med andre dele af organisationen eller dele af andre virksomheder.
Men man får ikke bare T-formede medarbejdere, fordi man siger, man gerne vil have det. Det kræver en seriøs og systematisk indsats inden for kompetenceudvikling og forandringsledelse, fortæller Christoph Flöthmann og tilføjer:
Mine undersøgelser tyder på, at virksomhedernes HR-afdelinger ikke har forstået dette behov, og at virksomheder derfor forsømmer at udvikle de bredere kompetencer inden for relationer, kommunikation og forretningsforståelse, ligesom der også mangler forskning på dette felt.
T-formede supply chain-talenter
Læs mere om T-formede supply chain kompetencer i artiklen Management development and the supply chain manager of the future".
Træningen halter
Mine undersøgelser viser, at supply chain management gør en stor forskel for virksomhedernes konkurrenceevne, men de viser også, at virksomhederne ikke har succes med at kompetenceudvikle SCM talenter. Kvaliteten af kompetenceudviklingen er for lav, investeringerne er for beskedne, og der mangler samarbejde med universitetsmiljøer, som kan tilbyde viden og træning, konkluderer Christoph Flöthmann.