Region Syd udvikler smart lagerstyring med stregkoder

Region Syddanmark har udviklet et smart lagerstyringssystem ILS Mobil, der placerer regionen blandt de førende inden for elektronisk handel, NemHandel, i det offentlige.

25.06.2014

SCM.dk

Med udviklingen af et lagerstyringssystem kaldet ILS Mobile placerer Region Syddanmark sig blandt de førende inden for elektronisk handel, NemHandel, i det offentlige.

ILS Mobile, som er udviklet til at bestille varer via leverandørens stregkoder, blev i første omgang udviklet til operations-afdelingerne på Sydvestjysk Sygehus Grindsted med succes.

Systemet er nu også implementeret på sygehuset i Esbjerg, og i løbet af de næste par år skal resten af regionens operationsafdelinger med. Ud over at give et bedre overblik og færre papirlister, giver systemet også en bedre patientsikkerhed.

Læs også: Automatisering sætter fart på lageret

Region Syd har igennem de seneste fem år understøttet NemHandel, og her er ILS Mobile et ekstra plus for de leverandører, regionen ”NemHandler” med, da systemet giver en ekstra sikkerhed for korrekt leverance.

”Vi reducerer mulighederne for fejl. Dermed bliver færre operationer forsinkede, og det betyder færre gener for både patienter og personale”, fortæller Sine Carlsson, der er E-handelskoordinator i indkøbsafdelingen i Region Syddanmark og har stået for implementeringen af det elektroniske lager i Grindsted og Esbjerg.

Lagerstyring sikrer mere tid til patienter
Helt praktisk fungerer systemet på den måde, at når en vare forbruges på stuen, scannes den, og samtidig bestilles der en ny hos leverandøren.

Ud over at systemet har betydet, at afdelingerne har fået bedre styr på deres lagerbeholdning og udløbsdatoer, har det også betydet, at arbejdsgange er blevet automatiseret, så tid, der før blev brugt på at bestille varer, i dag kan bruges til at behandle og pleje patienter.

Endelig giver systemet mulighed for, at leverandørerne får et bedre indblik i forbruget af deres produkter og dermed kan planlægge deres produktions- og distributionsprocesser bedre.

Læs også: Utidssvarende lagerstyring binder 22 milliarder kroner

”ILS Mobile Systemet er bundet op til internationale GS1-standarder, og med ILS Mobile er Region Syddanmark i god tråd med disse initiativer og bidrager til, at alt er til rette tid, på rette sted til rette patient”, konstaterer Sine Carlsson.

Ud over arbejdet med at indføre systemet på regionens øvrige sygehuse, arbejder hun også med udvikling af systemet. På sigt er der mulighed for, at systemet kan tale sammen med Cosmic, så man i den elektroniske journal kan se, hvilke proteser patienten har fået indopereret. Desuden arbejdes der også på at udbrede elektronisk lagerstyring til andre afdelinger, hvor man bestiller almindelige varer til den daglige drift.

- JDN

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

23.04.2025Norris Print-Tech A/S

Sponseret

Mobil arbejdsstation med stor tablet

11.04.2025SCM.dk

JYSK investerer i spansk distributionshub for ekspansion i Sydeuropa og Nordafrika

11.04.2025SCM.dk

4 ud af 10 bøvler med at styre strømmen af lastbiler til og fra lagerterminalen

10.04.2025Global AGV

Sponseret

Global AGV flytter 2 ud af 3 medarbejdere til andre opgaver

08.04.2025SCM.dk

ACI: Styrk forsyningskæderne efter Trumps toldchok

07.04.2025Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Køb din COMEGE kran hos Fyns Kran Udstyr

04.04.2025Apport Systems A/S

Sponseret

Derfor er Wexøes kunder tilfredse – se logistikken bag

03.04.2025Combilift

Sponseret

Combilift’s Legacy in Wind Energy: Engineering Solutions for a Sustainable Future

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle