05.01.2018  |  Branchenyt

Mindre vejgodstransport på de danske veje

De danske lastbiler kører mindre med gods i 2017. Transportarbejdet (gods gange distance) er nemlig faldet både nationalt og internationalt, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

På dansk jord er lastvognenes transportarbejde faldet med to procent over det seneste års tid. Også på den internationale kørsel bliver der også fragtet mindre fra udlandet til Danmark. Her er der et fald på ni procent fra 1. til 3. kvartal i 2017, viser en ny rapport fra Danmarks Statistik.

Flest byggematerialer til danskerne
Når der bliver kørt med vejgods mellem de danske byer, så er den største varegruppe (30 procent) byggematerialer som sten, grus, sand og cement. Her er der sket en stigning på fire procentpoint siden 2012, hvor de samme varer udgjorde 26 procent af den samlede transport i Danmark.

Læs også: Fremtiden er førerløs (men det varer lidt endnu) 

Derimod er transporten af stykgods og forarbejdede varer dykket fra en andel på 32 procent til 28 procent af den nationale transport, skriver Danmarks Statistik.    

Forarbejdede varer til udlandet
Når lastbilerne kører til udlandet, så er stykgods og forarbejdede varer til gengæld den største kategori, og udgør 54 procent af den samlede transport. Her er der imidlertid også tale om et lille fald, i det samme varegruppe udgjorde 60 procent i 2012. 

For mere information, læs rapporten her (pdf).

- JJK 

Mere fra SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

www.scm.dk

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på optimering af forsyningskæden. Medlemmer på SCM.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af SCM.dk. Vi udkommer dagligt på SCM.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt ni gange om året med magasinet SCM+LOGIST…

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere