Min vej til SCM-jobbet: Trine Lumbye

Trine Lumbye, ny supply chain manager i Effimat Storage Technology A/S, ser frem til at komme mere ned i maskinrummet i sit nye job.

28.10.2013

SCM.dk

Trine Lumbye, supply chain manager i Effimat Storage Technology A/S. Foto: Privat. .

Hvilke kvalifikationer har sikret dig din stilling?
Først og fremmest mit personlige drive og den erfaring inden for SCM, jeg har opbygget gennem mine 15 år i Velux. Dertil kommer min analytiske sans og lederevner.

Læs også: Min vej til SCM-jobbet: Bo Svane

Hvor mit seneste job var ret strategisk, får jeg en væsentlig bredere rolle i Effimat, hvor det handler mere om drift. Det gik jeg specifikt efter, jeg vil gerne ned i maskinrummet i højere grad. Der er dog stadig masser af udvikling også.

Hvad tændte din lyst til at arbejde med SCM?
Jeg kan godt lide at arbejde med komplekse problemer, og dem møder man mange af inden for SCM. Det er sjovt, fordi der er så bred en berøringsflade med både kunder, leverandør, ja, hele værdikæden.

Da jeg startede i Velux som management trainee, mødte jeg en fantastisk arbejdsglæde i supply chain-organisationen og en meget visionær leder, der blev lidt af en rollemodel. Det medvirkede til, at jeg fortsatte i SCM-sporet.

Hvad har du gjort for at brande dig selv?
Mit vigtigste brand er nok min væremåde og positive tilgang til livet. Ellers foregår det mest via mine netværk. Jeg har blandt andet i en årrække været med i et supply chain-netværk under Netværk Danmark. Det er mere et fagligt end personligt netværk, hvor vi mødes på hinandens virksomheder fire gange om året og diskuterer et tema.

Om Trine Lumbye

Uddannelse: Civilingeniør i virksomhedssystemer, Aalborg Universitet 1998.

Tidligere job: Logistikmanager for Norden og Baltikum, Velux 2013, executive assistant, Velux 2009.

Hvordan får andre et job som dit?
Gå målrettet efter det, du vil beskæftige dig med, og brug dit netværk. Find ud af, hvilke virksomheder din profil er attraktiv for, og hvordan du kan kvalificere dig, hvis du mangler nogle kompetencer.

Læs også: Min vej til SCM-jobbet: Trine Storgaard Nielsen

Vær desuden systematisk i din research og tænk gerne i nye indfaldsvinkler, det er ikke gjort med at sørge efter stillingsannoncer på nettet. 

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

23.04.2025SCM.dk

DSV styrker topledelsen før Schenker-overtagelse

23.04.2025SCM.dk

Dachser opruster søfragt i Norden med ny leder

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

11.04.2025PALOMAT

Sponseret

PALOMAT® tager på tysk messe og slår salgsrekord

11.04.2025SSI Schäfer

Sponseret

SSI SCHÄFER og Geek+ leverer innovativ logistikløsning til Dr. Max

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle