Min vej til SCM-jobbet: Michael Rasmussen

Michael Rasmussen, ny projektleder i Logi Systems, råder til ærlighed, også når et projekt ikke går efter planen.

Michael Rasmussen har arbejdet med lager- og logistikløsninger i cirka 20 år. Foto: Privat. .

28.11.2013

SCM.dk

Om Michael Rasmussen

Uddannelse: Merkonom, Horsens Handelsskole 1997.

Tidligere job: Projektleder, Danrob 2012-13, salgschef, Q Systems 2005-12.

Hvilke forventninger har du til dit nye job?
At være med til at udvikle forretningen og øge vores produktportefølje. Jeg bliver den praktisk orienterede og gennemførende projektleder, der blandt andet skal udarbejde detaljerede forslag til logistikløsninger og visualisere, hvordan løsningen kommer til at tage sig ud for den enkelte kunde.

Læs også: Min vej til SCM-jobbet: Trine Lumbye

Hvorfor er det spændende at arbejde med logistikløsninger?
Jeg har arbejdet med lager- og logistikløsninger i cirka 20 år, og det er stadigvæk spændende at udvikle koncepter til kunderne. Det er givende at følge et projekt hele vejen fra idé til det færdige system. Hele processen er interessant, at præsentere forslag, have en dialog om dem og sammen med kunden at afdække behov og finde løsningen. 

Hvad kvalificerer dig til jobbet?
Min erfaring er min største kvalifikation, da jeg er autodidakt i lager og logistik.

Gennem årene har jeg oparbejdet nogle færdigheder og viden om, hvordan løsninger kan sammensættes, så de fungerer. Jeg har blandt andet arbejdet 12 år i Q Transportmateriel, der leverer løsninger til intern transport, med både internt salg og projektsalg i Skandinavien.

Hvilke råd vil du give andre, der ønsker et job som dit?
Arbejd seriøst med opgaverne. Alle kan komme ud for, at eksempelvis leveringstiden i projekt ikke bliver overholdt. Her er det vigtigt at være ærlig omkring det, komme med løsningsforslag og blive ved, til det virker. Smid endelig ikke håndklædet i ringen.

Læs også: Min vej til SCM-jobbet: Bo Svane

Sørg desuden for at holde kontakten til det netværk, du opbygger. Jeg blev for mange år siden valgt i et udbud på et transportanlæg, hvor min nuværende chef var rådgiver. Derfra har vi holdt forbindelsen, og det har bevirket, at jeg er hos Logi Systems i dag.

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

23.04.2025SCM.dk

DSV styrker topledelsen før Schenker-overtagelse

23.04.2025SCM.dk

Dachser opruster søfragt i Norden med ny leder

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

11.04.2025PALOMAT

Sponseret

PALOMAT® tager på tysk messe og slår salgsrekord

11.04.2025SSI Schäfer

Sponseret

SSI SCHÄFER og Geek+ leverer innovativ logistikløsning til Dr. Max

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle