12.08.2013  |  Lager & distribution

Millionstøtte til intelligent hospitalslogistik

Indhold fra partner Hvad er dette?

Markedsmodningsfonden har givet tilsagn om at støtte et projekt om intelligent hospitalslogistik med godt 12 millioner kroner.

Et projekt om intelligent hospitalslogistik (IHL), der løber frem til 2015, skal udvikle og afprøve et fuldautomatisk og integreret lager- og logistiksystem til sygehuse. Projektet har nu fået tilsagn om en støtte på omkring 12 millioner kroner fra Markedsmodningsfonden.  

Læs også: Nyt koncept skal automatisere hospitals-logistikken

Ifølge Intelligent Systems, der har været med til at designe IHL fra projektets opstart i 2010, skal systemet skabe mulighed for at tøj, mad, medicin, instrumenter, udstyr med mere bliver tilgængeligt for plejepersonalet via luger i sygehusenes vægge.

Høj tilgængelighed
Meningen er, at alle remedier skal være tilgængeligt inden for 25 meter og fem minutter, oplyser Intelligent Systems i en pressemeddelelse.  

”IHL-konceptet vil betyde en revolution af arbejdsgangene på sygehusene – med blandt andet effektivitet, bedre kapacitetsudnyttelse og sporbarhed”, siger Niki Grigoriou, CEO i Intelligent Systems.

Læs også: Vanetænkning kan bremse effektiv logistik på sygehuse

I alt deltager 18 danske virksomheder og fem danske hospitaler i projektet.

- JKK

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere