08.05.2018  |  Branchenyt

Mere tysk MAUT end tidligere

Indhold fra partner Hvad er dette?

Fra den 1. juli 2018 udvides det tyske lastbilgebyr (MAUT) til at gælde for langt flere tyske vejstrækninger end tidligere.

Fra den 1. juli 2018 udvides det tyske lastbilgebyr (MAUT) til at gælde for langt flere tyske vejstrækninger end tidligere. 

Allerede i marts 2017 kom der en officiel meddelelse fra de tyske myndigheder om, at den tyske forbundsregering ønsker at styrke finansieringen af de tyske hovedveje og sikre en moderne, sikker og effektiv trafikinfrastruktur i Tyskland. Derfor kommer denne udvidelse af brugerbetalingen for at bruge det tyske vejnet. Hidtil fandtes der i alt 15.000 gebyrpålagte kilometer på motorveje og udvalgte hovedveje. De gebyrpålagte strækninger vokser nu til knap 40.000 kilometer hovedveje.

Formanden for Fagudvalg VEJ & BANE i Danske Speditører, Karl Christensen, siger, at danske speditionsvirksomheder blot må tage til efterretning, at denne form for tysk brugerbetaling griber om sig.

- Det bliver dyrere at fragte gods i Tyskland. Den eneste trøst er måske, at tyskerne fremover vil bruge et satellitbaseret gebyrsystem, der skulle være mere fleksibelt, hvis man ændrer rute undervejs. Tilbage står imidlertid en ekstraomkostning, som speditørerne selvfølgelig skal forholde sig seriøst og professionelt til, siger Karl Christensen, der slår fast, at medlemsvirksomhederne under Danske Speditører selv må tage stilling til, hvilke modeller og metoder, de vil bruge til økonomiberegningerne.

Mere fra Danske Speditører

Danske Speditører

http://www.dasp.dk/

Danske Speditører er brancheorganisation for en lang række medlemsvirksomheder, som planlægger og handler med transport- og logistikydelser som bindeled mellem handels- og fremstillingssektoren og transportindustrien.Medlemsvirksomhederne har mere end 8.000 ansatte. Foreningen er opdelt i 8 lokalforeninger. Foreningens sekretariat er beliggende i Børsbygningen ved Christiansborg i København.Danske…

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere