Mangel på ressourcer baner vejen for ny cirkulær økonomi

Supply chain lederens største udfordring i fremtiden er mangel på ressourcer. Sådan lyder vurderingen fra professor i supply chain strategi Richard Wilding fra Cranfield University. Det gælder råvarer, kontanter, byggegrunde, kompetent arbejdskraft, ja selv vand er ved at blive en sjælden og undervurderet ressource. Men det gælder først fremmest energi.
”Én løsning på udfordringen er at gentænke den måde, vi bruger ressourcer på. I stedet for forbrugsmodellen køb-brug-smid-væk har vi behov for en mere bæredygtig model, hvor ressourcer bliver delt eller lejet. Har enhver husholdning brug for sin egen græsslåmaskine? Har alle virksomheder brug for sit eget lager, sin egen fabrik og sin egen flåde af køretøjer? Eller er det muligt, at deling af aktiver og nye samarbejdsmodeller kan optimere både effektivitet, affaldsmængde og transportudnyttelse?”, lyder spørgsmålet fra Richard Wilding.

Hvorfor er det vigtigt?
Den tankegang rammer lige i hjertekulen på konceptet ”cirkulær økonomi”, som handler om at dekoble vækst fra ubegrænset forbrug af begrænsede ressourcer – eller med andre ord at skabe kredsløb i stedet for lineære modeller. Det lyder meget enkelt; men hvorfor er det vigtigt, hvordan kan virksomheder opnå fordele, hvordan virker det, og hvad skal virksomheder mere konkret gøre for at få del i potentialerne i den cirkulære økonomi?
Det er lige præcis de spørgsmål, en stor rapport fra The Ellen MacArthur Foundation udført på vegne af EU svarer på, og som Ellen MacArthur og andre de første måneder af 2012 har præsenteret på store arrangementer og topmøder som World Economic Forum i Davos, The CBI Annual General Meeting, the Google annual conference, Learning without Frontiers o.s.v. med i alt cirka 20.000 deltagere. Tankerne har skabt stor genlyd i medier verden over som BBC World News, The Guardian, New York Times, Wired etc.

Grænser for lineært forbrug
Der er behov for nye boller på suppen. Der er behov for nye økonomiske modeller, der tackler verdens udfordringer på helt nye måder. Der er masser af faktorer som klima, CO2, finanskrise, olieprisudsving etc., der giver næring til en voksende erkendelse af, at der for eksempel er brug for at genbruge vores ressourcer i form af komponenter i de produkter eller varer, vi alle sammen forbruger i et voksende tempo.
”Vores nuværende industrielle økonomi har altid været og er fortsat baseret på én fundamental præmis: En lineær ressourceforbrugsmodel, der følger tag-lav-send-videre-i-systemet eller køb-brug-smid-væk”, lyder det i rapporten ”Towards the circular economy” fra januar 2012. Det globale ressourceforbrug målt i tons var i 2010 på 65 milliarder tons, og OECD forventer, at det vil stige til 82 milliarder tons i 2020.
Rapporten slår fast, at mens der bliver brugt meget opfindsomhed og innovationskraft på at forbedre ressourceeffektivitet og udvikle nye energiformer, er der meget lidt fokus på at designe systemer og forbrugsmodeller baseret på recirkulation, så man undgår affald.
Et stigende fokus på risici i form af for eksempel stigende priser på visse råvarer og forstyrrelser i forsyningsstabiliteten skaber dog langsomt en erkendelse af, at det nuværende lineære system ikke er holdbart. Hvis væksten fortsætter uforstyrret, kan vi forvente, at både råvarepriser og volatilitet kun vil bevæge sig én vej, og det er opad, opad og opad. Der er med andre ord brug for en ny model.

Store muligheder i den cirkulære økonomi
En cirkulær økonomi er ifølge rapporten et industrielt system, der per intention og design nærer sig selv. Den afskaffer alle koncepter om end-of-life, den flytter fokus mod vedvarende energi, afskaffer brug af giftige kemikalier, som hindrer genbrug, og den sigter efter at fjerne al affald via suveræne og gennemtænkte designs af materialer, produkter, systemer og forretningsmodeller.
Forfatterne peger på fire kilder til værdiskabelse:
1. ”The power of inner circle” indebærer at minimere brugen af materialer i et produkt, så det bliver så enkelt som muligt at demontere det og recirkulere materialerne i samme type produkt eller et andet produkt. Jo færre materialer og enklere design, jo større er de fremtidige potentielle besparelser på materialer, arbejdskraft, energi og kapital, der er forbundet med produktet samt produktets rygsæk af eksterne faktorer såsom CO2-udslip, vand, gift etc.
2. “The power of circling longer” indebærer at maksimere antallet af efterfølgende recirkulationer samt den enkelte cyklustid.
3. ”The power of cascaded use” indebærer at gøre genbrug så mangfoldig som mulig, som for eksempel når bomuldstøj først bliver genbrugt som genbrugstøj, derefter genbrugt i møbelindustrien som polstringsmateriale og endelig som stenulds-isoleringsmateriale i byggeindustrien. I hvert tilfælde erstatter bomulden forbruget af et andet nyt materiale og modvirker dermed, at den cirkulære økonomi bliver brudt. Til sidst går bomulden tilbage til biosfæren uden sikkerhedsrisici i form af giftige biprodukter.
4. ”The power of pure circles” indebærer, at ikke-forurenende materialestrømme øger indsamlings- og redistributionseffektivitet samtidig med, at de bibeholder materialekvaliteten, og det gælder særligt tekniske materialer. Det sikrer længere produktlevetider og øger dermed materialeproduktiviteten.
Rapporten leverer rigelig med dokumentation for, at den cirkulære økonomi er begyndt at vinde ind på den lineære økonomi, og at den allerede har bevidst sin duelighed og berettigelse. En række virksomheder bygger succesfulde forretningsmodeller på den, og innovative produkter og kontrakter designet efter cirkulære principper er allerede tilgængelige på markedet. Eksempler omfatter biologisk nedbrydelige fødevareemballager, lette-at-demontere kontorprintere og betal-per-forbrug bildæk.

Sådan virker det
Den cirkulære økonomi indebærer et opgør med fundamentale produktionsprincipper i den lineære økonomi. Lineær produktion er optimeret efter ”at sælge mere er lig med at omsætte mere”. Hvordan kan man gøre det mere attraktivt for kunderne at ”bruge” (cirkulære produkter) hellere end at ”forbruge” (lineære produkter).
Meget få sektorer har en returløbsgrad af produkter og/eller materialer på 25 %. Og den indsamling, recirkulering og genvinding, der foregår, er temmelig løse cyklusser, der reducerer materialets kvalitative egenskaber til et lavere niveau. Det gælder i endnu højere grad for affaldsbehandlingen.
I en cirkulær økonomi vil der være stort fokus på returløbsprocessen. Alle produkter vil være designet, så det er muligt at skille produktet ad igen eller på anden måde genskabe værdien, ligesom biologiske materialer vil blive tilbageført til biosfæren via kompostering eller anaerobe processer. Returløbsprocesser vil ikke være begrænset til enkeltindustrier, men vil foregå på tværs af industrier. Rapporten fremhæver nogle eksempler på gevinster, som rapporten leverer grundige beregninger af:
• Omkostninger til at reproducerer mobiltelefoner kan blive reduceret med 50 %, hvis industrien gør det nemmere at skille telefonerne ad igen og tilbød incitamenter til at returnere telefonerne.
• High-ned vaskemaskiner kunne blive tilgængelige for de fleste husholdninger, hvis de blev lejet ud i stedet for solgt. Kunderne kan spare cirka 1/3 per vask, og producenter kan tjene cirka 1/3 mere i profit.
• England kan spare 1,1 milliard USD på omkostninger til lossepladser ved at holde organiske fødevareaffald væk fra lossepladsen. Det vil også reducere CO2-udledning med 7.4 millioner tons per år, levere op til 2 GWh elektricitet m.m.

Hvordan bliver I cirkulære?
Forfatterne til rapporten mener, at disse få eksempler sammen med andre behandlet i rapporten viser, at mange virksomheder med få virkemidler og små greb kan opnå store gevinster. De fremhæver nogle eksempler på greb:
• Cirkulær design, der for eksempel forbedrer materialevalg og standardiserer samt modulariserer produktdesign, er centralt for cirkulær økonomi.
• Innovative forretningsmodeller der fokuserer på at skifte fra salg til udlejning, så leverandøren fastholder ejerskabet og modtager betaling baseret på ydelse.
• Stramt fokus på kernekompetencer i returløbs- og genbrugsprocesser, så indsamlings- og genbrugssystemerne opnår højere kvalitet, hvad enten de bliver varetaget af producent eller 3. part.
• Støttefaktorer der kan forbedre recirkuleringspræstationer på tværs af cyklusser og brancher, det kan være alt fra bedre gennemsigtighed og fællesstandarder til finansierings- og risikoanalyseværktøjer samt regulativer og infrastruktur. Et stort element her er uddannelse i både bevidsthed og konkrete færdigheder, der kan støtte cirkulær innovation.

Der er milliarder at hente
Der er ifølge rapporten milliardgevinster at hente for alle parter ved cirkulær økonomi. Det gælder både industri og forbrugere, der kan profitere fra mindre spild, lavere produktionsomkostninger, minde ressourceafhængighed, nye forretningsmodeller og –muligheder, bedre produktpræstationer, højere kundetilfredshed etc.
Rapporten kvantificerer nettogevinsterne ved en cirkulær økonomi i EU-området til at være 340 til 380 milliarder USD per år for et ”forsigtighedsscenario” og 520 til 630 milliarder USD for et mere avanceret scenario, se figur 3. Det sidste scenarioresultat svarer til 3 til 3,9 % af EU's samlede BNP i 2010.