Intelligent produktionsstyring vil lette logistikken
For tiden arbejdes der på at udvikle lokale processystemer i virksomhederne, som kan ”forhandle” indbyrdes, så de enkelte produktionsplatforme kan optimere sig selv samt arbejde uafhængigt af hinanden. Selv om forsyningskæden dermed smidiggøres, vil den digitale teknologi stille nye krav til proceshåndteringen, fordi mængden af informationer samtidig stiger.
Det forudser lektor ved Mærsk Instituttet ved Syddansk Universitet Kasper Hallenborg, som gennem en årrække har forsket i udvikling af software, der gør det muligt at understøtte teknologiudviklingen inden for intelligent automation.
Som eksempel nævner han bilindustrien, hvor brug af robotteknologi allerede i dag er helt almindelig.
”Selv i bilindustrien har man imidlertid fortsat mange produktionsgange, hvor robotter endnu ikke er tilstrækkeligt effektive. I forbindelse med serieproduktion er robotter nemlig fortsat langsomme - også selv om det allerede i dag er muligt at implementere teknologi i eksisterende automationsudstyr, som til dels giver de samme fordele som robotteknologi”, siger Kasper Hallenborg.
Hver platform optimerer sig selv
Teknologien vil betyde, at produktionsprocessen i fremtiden bliver nemmere at optimere.
”Forskere og udviklere opererer med et begreb, som kaldes lokale agenter. Det er en softwaremæssig måde, hvorpå man kan styre produktionen lokalt. I stedet for at man fra et centralt sted skal forholde sig til samtlige parametre i hele produktionsprocessen, vil man i løbet af nogle år udvikle lokale processystemer, som er i stand til at ”forhandle” indbyrdes, så de enkelte produktionsplatforme kan optimere sig selv”, forklarer Kasper Hallenborg.
Selv om mange systemer indeholder sensorer, der holder styr på flow, materialer og opgaver i de enkelte led i produktionen, understreger Kasper Hallenborg, at der endnu forestår et stort udviklingsarbejde, før robotterne bliver så intelligente, at de kan indgå som en integreret del af f.eks. logistikfunktionen.
Mange ordrer kan udføres samtidig
Masseproduktion er ikke længere tilstrækkeligt til at leve op til markedskravene, og derfor er behovet for en ny teknologi til stede. I en traditionel produktionsvirksomhed vil man typisk have ét langt samlebånd, hvor man via en række forskellige trin samler produktet. Samtidig gik der i reglen lang tid, før produktionen skulle omstilles.
”Det var effektivt nok dengang, da virksomhederne fremstillede mange tusinde ensartede produkter. I dag er produkternes livscyklus imidlertid blevet reduceret dramatisk, og kunderne stiller langt skrappere krav til tilpasning og individuelt produktdesign. Det betyder, at udstyr oftere må omstilles, hvilket er tidskrævende”, siger Kasper Hallenborg.
Problemet kan imidlertid løses ved at placere et cirkulært transportbånd i midten af produktionshallen - en stjerneformet forbindelse - som har forgreninger ud til mindre samlesystemer, der udfører forskellige opgaver.
Ud fra simple principper kan man herefter afgøre, hvilke enheder som skal ”sættes i kø” til at udføre den næste opgave. Det vil gøre logistikken langt mere overskuelig, samtidig med at mange forskelligartede ordrer kan udføres samtidig.
Ydermere kan et enkelt samlesystem eller en arbejdsstation uden problemer fortsætte sit arbejde, selv om der skulle opstå et nedbrud et andet sted i forsyningskæden.
Og endelig vil denne teknologi også gøre det nemmere at fordele personalet mellem de forskellige arbejdsstationer under hensyn til deres respektive kompetencer.
20-30 procent mere effektiv produktion
Kasper Hallenborg tør ikke gisne om, hvilken konkret betydning teknologien vil få for den enkelte virksomheds forsyningskæde.
”Det afhænger en hel del af, hvor meget forsyningskæden på den enkelte virksomhed i forvejen er optimeret. Men den vil uden tvivl kunne optimeres. Samtidig opnås et mere robust system, som ikke så let bryder ned, fordi de enkelte proceslinier kan fungere uafhængigt af hinanden. Derudover vil robotteknologien sætte virksomheden i stand til at forudse samt løse problemer i forsyningskæden på et tidligt tidspunkt og på den måde anvende informationsteknologien intelligent. Forudsætningen er dog, at man sørger for, at der er den nødvendige informationsudveksling mellem de forskellige led i kæden”.
Alt i alt vil et mere fleksibelt produktionssystem imidlertid medføre næsten uanede perspektiver for de fleste fremstillingsvirksomheder. Det fremgår af EU’s forskningsprogram, som bevilger midler til sådanne teknologiprojekter, at effektiviteten inden for produktion og logistik kan øges med mellem 20 og 30 procent ved anvendelse af intelligent teknologi.
Sidste år blev der indsendt 200-300 forslag eller projektbeskrivelser vedrørende intelligent og fleksibel produktionsstyring, og samlet set er der for hele programmet, som også omfatter udvikling af nanoteknologi, afsat ca. 115 millioner Euro. Alene disse midler er med til at stimulere og fremme udviklingen, ikke mindst fordi forskningsprojekterne går på tværs af organisatoriske grænser samt inddrager såvel kunder som leverandører og medarbejdere.
Unyttig viden skal filtreres fra
Hvor langt er man i dag nået med hensyn til at bygge bro mellem en virksomheds forsyningskæde og dens IT-system?
”Efter hvad jeg har fået oplyst fra de virksomheder, jeg taler med, har de i vidt omfang været i stand til at indføre en overordnet produktionsstyring på fabriksniveau. Derimod mangler de en effektiv tilbagemeldingsfunktion. Man får således ikke nødvendigvis justeret sin ordrehåndtering og produktionsstyring ud fra den viden, som kan opsamles på gulvet”, siger Kasper Hallenborg.
Robotteknologien og fremtidens digitale forsyningskæde vil imidlertid også stille nye krav til ledelsesprocesser, da informationsmængden til stadighed stiger.
”Det er lige akkurat det problem, vi ud fra et softwaremæssigt synspunkt søger at løse. De intelligente enheder ude i produktionsmiljøerne skulle jo meget gerne kunne filtrere den overflødige information fra og i stedet nøjes med at anvende den information, som der er behov for. Og det problem mangler vi fortsat at få løst”, erkender Kasper Hallenborg.
