IBM henter 25 konsulenter fra Deloitte
IBM Danmark overtager alle Microsoft Dynamics aktiviteter fra Deloitte inklusive 25 medarbejdere.
It-virksomheden IBM Danmark overtager alle Microsoft Dynamics aktiviteter fra revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte. Det betyder, at 25 medarbejdere fremover kommer til at arbejde for IBM. Herfra skal de nye IBM-medarbejdere hjælpe danske og internationale virksomheder med at implementere økonomisystemer.
Læs også: IBM angriber cyberkriminalitet
I Deloitte er man kede af at sige farvel til de 25 medarbejdere, men erkender samtidig, at medarbejderne får bedre muligheder for at anvende deres kompetencer hos IBM.
Globalt er Deloitte en markant spiller inden for implementering af ERP-løsninger og herunder også Microsoft Dynamics. Vi har opbygget et utroligt stærkt team af Microsoft Dynamics konsulenter gennem årene, men må også erkende, at det, i modsætning til en række andre europæiske lande, har været svært at opnå kritisk masse i Danmark i forhold til at bruge deres kompetencer rigtigt. Den mulighed skal de selvfølgelig have, og det er vi sikre på, de får i IBM, siger partner i Deloitte Martin Søegaard.
-SSM