Hvordan kan man regne danskernes kost ud?
Når man skal udtale sig om en hel befolknings ernæring, har man brug for data. Mange data. Men hvordan skaffer man dem på en nem måde? På DTU Fødevareinstitut er det en udfordring, man har taget op.
Hvad spiser danskerne egentlig?
Tue Christensens arbejde er vigtigt for alle danskere. Som Senior Rådgiver på DTUs Fødevareinstitut har Tue nemlig ansvaret for beregningerne til den nationale kostundersøgelse, der siden år 2000 periodisk har kortlagt, hvad danskerne spiser.
Det er vigtigt, at vi over tid kan holde øje med, hvordan vores ernæring udvikler sig, mener Tue, og det er der heldigvis mange, som er enige i, så der er mange aftagere til den rapport, som Fødevareinstituttet udgiver efter hver kostundersøgelse:
Det er alt fra Fødevarestyrelsen til interesseorganisationer, forbrugerorganisationer og undervisningssteder. De har måske hver deres vinkel på resultaterne og sætter pris på, at de kommer fra os, en neutral aktør.
4.000 dagbøger er et tidskrævende datasæt
Tidligere har kostundersøgelsen været baseret på ca. 4.000 danskeres kostdagbøger. En anden datakilde har været store research, dvs. besøg i fysiske butikker, hvor man har set på varesortimentet:
Det er let at forestille sig, at det er en omfattende opgave, både for deltagerne og for os på DTU, der skal analysere data bagefter. Derfor kigger vi os nu om efter nye metoder, der kan lette vores arbejde med at få overblik over, hvilke produkter der er tilgængelige for danskerne i butikkerne, og som kan gøre det nemmere for os at skaffe data om, hvad varerne indeholder, fortæller Tue.
Nemmere adgang til flere data
Derfor er DTU Fødevareinstituttet nu medlem af GS1Trade Sync:
Her har vi adgang til varedata i digital form. Vi kan bruge GS1Trade Sync til at få overblik over sortiment, hvilket kan erstatte den manuelle og tidskrævende opgave med at undersøge varer i butikkerne. Og vi kan bruge systemet til at hente de ernæringsoplysninger, som vi ellers skulle finde på deklarationen. Det kan vi bruge til at beregne på, hvad danskerne egentlig indtager. På den måde kan vi bedre målrette de dyre laboratorieanalyser, som ellers skal til, og i nogle tilfælde helt undvære dem, forklarer Tue:
Lad os tage leverpostej som eksempel. Selvom markedsdata fortæller os, hvor meget leverpostej der bliver solgt i Danmark, siger dette i isolation ikke noget om leverpostejens bidrag til vores ernæring. Nogle leverpostejer indeholder eksempelvis en del mere fedt end andre. Ved at koble tal fra detailhandlen om hvilke fødevarer, der ryger gennem kasseterminalen, med næringsinformationer fra GS1Trade Sync, får vi et digital beregningsgrundlag. Som alle andre arbejder vi under et vilkår af begrænsede ressourcer, så det er et stort skridt for os at kunne hive disse data ud.
½ tsk. om dagen
Et konkret eksempel på et projekt, der er helt afhængigt af valide indholdsdata på fødevarer, er SALT-partnerskabet, et public-private samarbejde med det mål, at foodservicebranchen og fødevareindustrien skærer ned på salttilsætning i maden.
Helt specifikt er målet, at vi skal indtage ½ tsk. mindre salt om dagen. Det lyder måske ikke af meget, men det vil give en række helbredsmæssige fordele for os, fortæller Tue.
DTU Fødevarer er involveret i at finde ud af, hvilke fødevarer der bidrager med meget salt:
For at blive i leverpostej-eksemplet, bruger vi her stamdata fra GS1Trade Sync til at kategorisere leverpostejer efter saltindhold. Vores arbejde går jo ikke på at fremhæve den ene leverandørs leverpostej i forhold til en andens, men på at finde ud af om danskerne indtager flere af de saltrige end saltfattige. Vi behandler data helt anonymt, pointerer Tue.
Vores drømmescenarie er, at alle fødevarer findes i GS1Trade Sync, så vi helt kan undgå feltarbejdet i butikkerne. Indtil videre kan vi finde ca. 70% af varerne i GS1Trade Sync, så vi krydser fingre for en endnu større brug af systemet.
Må vi inspirere dig til at få mere ud af jeres medlemskab og den måde, I udnytter vores standarder og services? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
