Hverdagen skal være omdrejningspunkt for software

Produktionschefer og logistikansvarlige bliver bedt om at beskrive deres hverdag til softwareingeniørerne hos Microsoft Development Center Copenhagen (MDCC) i Vedbæk. Deres input skal gøre nye versioner af virksomhedens forretningssoftware i stand til at afspejle produktionsmedarbejdernes konkrete hverdag så nøjagtigt som muligt.

02.01.2008

SCM.dk

På væggen i MDCC hænger en plakat med et organisationsdiagram for virksomheden Fabrikam. Alle medarbejderne er afbildet og navngivet og deres forretningsområder nøje beskrevet. Men de smilende ansigter til trods er Contoso en virtuel virksomhed, som udelukkende findes for at levendegøre de mennesker, som Microsofts Enterprise Ressource (ERP) produkter udvikles til.

“Hvis du eksempelvis tager Tony herovre – han er produktionschef og har brug for nogle helt bestemte funktioner, hvis han skal have mest muligt ud af at bruge software i dagligdagen. Hvis vi skal lave softwaren så den passer bedst muligt til Tony, har vi brug for at tale med en masse af virkelighedens ’Tony’er”, siger Brian Jay Godkin, som er forsker i MDCC’s DynamicsUser Experience Team.

Han går derfor i dialog med virksomheder i både ind- og udland for at få medarbejdere, der matcher ”Tony”, ”John”, ”Ellen” eller en af de andre 63 beskrevne medarbejdertyper, til at lade Microsofts forskere komme på besøg i virksomheden eller til at indgå som testperson i brugerlaboratoriet hos MDCC i Vedbæk, hvor man udvikler forretnings- software til hele verden.

Hvordan skabes det bedste produktionsoverblik?
Hos Multi-Wing A/S, som producerer propel-dele til kunder over hele verden, hedder virkelighedens ”Tony” Christian Juhl. Trods en hektisk hverdag som produktionschef hev han i sommer nogle timer ud af kalenderen for at give sit input til udviklingsarbejdet i MDCC.
“Jeg er selv meget flyvsk i min stilling og har brug for lynhurtigt at danne mig overblik, eksempelvis over, hvor der er potentielle flaskehalse. Da jeg kom ind i laboratoriet blev jeg bedt om at forholde mig til nogle barometre, som skulle udtrykke, hvordan det gik med forskellige led af produktionsarbejdet. Det ledte til en diskussion om, hvordan man kunne stille det op så det var mest anvendeligt og jeg gav nogle forslag til, hvordan jeg selv ville se på det”, forklarer Christian Juhl.
I forhold til den typiske produktionsvirksomhed adskiller Multi-Wing sig en del, når man ser på IT-anvendelsen. En meget stor del af ordrerne kommer ind via Internet, og over halvdelen af virksomhedens 78 ansatte er daglige brugere af ERP-systemet, som er et XAL-system fra Microsoft med en del egenudviklede komponenter. Hele tilgangen til udviklingen af Microsofts Dynamics-produkter, som er navnet på viften af softwareløsninger til virksomhedsdrift, har det såkaldt rollebaserede scenarie som omdrejningspunkt. Og det var en tilgang, som Christian Juhl kunne se perspektiver i.
“Jeg synes, at det var en fantastisk interessant tilgang med rollebaseret software, hvor man laver et interface som kun er indrettet til dig – det har vi ikke i dag”, siger Christian Juhl.

Storskærme med enkel grafik
Christian Juhl fik også mulighed for selv at komme med forslag til, hvordan softwaren kunne gøres mere nyttig for flere mennesker i produktionen.
“Jeg kunne godt tænke mig et system, hvor produktionsfolkene kunne følge med i flowet på storskærme. Vi har set på det, men vores servere var ikke gearet til det og selv om vi kunne, er den grafiske repræsentation af vores system i dag ikke særlig anvendelig. For mennesker i produktionen er det rart med nogle klare farver og måske nogle smiley’s – det skal være meget let at forholde sig til uden at det kræver oplæring”, siger han.

Virksomhedsbesøg med Lean-fokus
Efter Christian Juhls besøg på MDCC var forskerne på genvisit hos Multi-Wing for selv at opleve, hvordan man organiserede arbejdet i det daglige. Det førte til flere diskussioner, eksempelvis hvordan LEAN-metoderne bedst kan afspejles i virksomhe­dens ERP-system.

På MDCC sidder Brian Jay Godkin nu med input fra en håndfuld af virkelighedens ”Tony’er” og har dermed fået fastslået, at visse elementer er mere vigtige end andre i fremtidige udgaver af forretningssystemerne fra Microsoft, når man ser på systemet med Tonys øjne. Men han er stadig på udkig efter mange af ”Fabrikam’s” medarbejdere rundt omkring i produktions- og distributionsvirksomhederne.

“Når vi har talt med tilstrækkelig mange, kan vi kortlægge nogle mønstre og derefter gå i gang med at designe systemerne, så de arbejder på medarbejdernes vilkår i stedet for, at virksomhedernes medarbejdere skal omlægge deres arbejdsmetoder, så de passer til et IT-system. Den dag, vi opnår det, så er vores arbejde gjort”, siger Brian Jay Godkin. - RS

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

26.04.2024SCM.dk

Der skal mere fart på sagsbehandlingen af grønne projekter

26.04.2024SCM.dk

Forskere vil have øget fokus på unødvendig plastik

24.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

Vil du Wake Up ⏰ med os?

23.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

Webinar: Investér i et bæredygtigt arbejdsmiljø

22.04.2024SCM.dk

Medarbejderne får klima-ild i øjnene

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

Kunstig intelligens kan bane vej for mere resiliente og regenerative værdikæder

17.04.2024SCM.dk

SBTi’s accept af klimakreditter er tegn på ny klimaøkonomi

Jobmarked

Se alle

Apport Systems A/S

Bliv Test Manager hos Apport Systems A/S – en af Nordens førende WMS-udbydere.

Syntes du, at teknologi og kvalitet inden for softwareudvikling er drønspændende? Og er du ferm til software test og test-processer? Fantastisk - så er det måske dig, der skal være en del af Apport teamet som vores nye Test Manager.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Eltronic Fueltech

Supply Chain Specialist

Kunne du tænke dig, at spille en afgørende rolle i arbejdet med at udvikle den samlede værdikæde i en virksomhed, der i den grad bidrager til den grønne omstilling? Og ønsker du at tage et ansvar for at vi på tværs af organisationen styrker samarbejdet og processerne ud mod både leverandører og kunder? Så skal du med på holdet!

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

07.04.2024

Körber Supply Chain DK A/S

Mechanical Engineer

Drømmer du om at arbejde med komplekse og højteknologiske løsninger?

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Category Manager - med primært fokus på projektindkøb

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Vi er en virksomhed i udvikling og søger derfor en erfaren Category Manager til at styrke vores indkøbsteam. Vores dedikation til innovation har gjort os til en førende aktør i branchen. Som Category Manager hos Körber bliver du en del af et passioneret og resultatorienteret team, hvor din erfaring vil spille en central rolle i at udvikle vores indkøbsstrategi og forbedre vores leverandørnetværk.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Project Engineer - Controls

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Som vores nye Project Engineer - Controls bliver det derfor også en central del af din hverdag, som del af et passioneret og internationalt team der hver dag arbejder for at bringe automation og PLC til nye højder.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle