Fiskefabrik og dagligvarekæde slår pallerne sammen

Fiskefabrikken Espersen og COOP har indledt et logistiksamarbejde på Bornholm for at mindske kørslen med tom last.

Fiskefabrikken Espersen afhenter nu tomme paller hos COOP. Foto: Photos.com. .

14.02.2013

SCM.dk

For at bremse antallet af tomme lastbiler på vejene har dagligvarekæden COOP, fiskefabrikken Espersen og pallesystem-producenten CHEP iværksat et lokalt samarbejde om udveksling af paller på Bornholm.   

Samarbejdet, der var nemt at stable på benene, da både Espersen og COOP bruger det samme CHEP-pallesystem, betyder, at virksomhederne sparer 40 lastbilkørsler om året, oplyser CHEP i en pressemeddelelse.

Fjollet ikke at samarbejde
Hos Espersen fortæller Production Manager Christina Kofod-Jensen, at fidusen var nem at få øje på.  

”Da CHEP fortalte, at vi kunne afhente tomme paller fra COOP i Rønne i stedet for som vanligt i Malmø, kunne vi hurtigt se det smarte i at udveksle paller. Før kørte vores lastbiler bogstaveligt talt forbi hinanden flere gange om måneden, og det virkede helt fjollet, men nu arbejder vi sammen til vores alles bedste”, siger hun. 

Også i COOP er man glad for samarbejdet.

”Vi er ikke konkurrenter til Espersen og har heller ikke noget at gøre med hinanden i dagligdagen, men vi har begge en fordel ud af at forbedre samarbejdet på Bornholm. Med den nye ordning kører lastbilerne kun de kilometer, der er fra os ned til Espersen, hvor de før kørte 40 kilometer plus sejlturen”, siger Rikke Katholm, administrationschef for COOP Bornholm og tilføjer:   

”Vi bliver ikke ret meget rigere af det, men det gør vores miljø, og på den lange bane giver det god mening, at vi sammen gør Bornholm lidt grønnere og forbedrer samarbejdet imellem erhvervsvirksomhederne”.   

Hver tredje lastbil kører med tom last
Vigtigheden af logistiksamarbejdet bliver sat i relief af, at op mod hver tredje lastbil i Danmark kører tomme rundt, ifølge en undersøgelse fra European Environment Agency.

”Hvis flere danske produktionsvirksomheder begyndte at samarbejde omkring logistikken, ville der være enorme miljømæssige gevinster at hente for Danmark. Dertil kommer de økonomiske vindinger ved at indgå i et såkaldt pooling-fællesskab. CHEP tilbyder allerede, at virksomheder kan bruge vores system i resten af Danmark”, siger Torben Lund fra CHEP Danmark.

- JKK

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

23.04.2025Norris Print-Tech A/S

Sponseret

Mobil arbejdsstation med stor tablet

11.04.2025SCM.dk

JYSK investerer i spansk distributionshub for ekspansion i Sydeuropa og Nordafrika

11.04.2025SCM.dk

4 ud af 10 bøvler med at styre strømmen af lastbiler til og fra lagerterminalen

10.04.2025Global AGV

Sponseret

Global AGV flytter 2 ud af 3 medarbejdere til andre opgaver

08.04.2025SCM.dk

ACI: Styrk forsyningskæderne efter Trumps toldchok

07.04.2025Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Køb din COMEGE kran hos Fyns Kran Udstyr

04.04.2025Apport Systems A/S

Sponseret

Derfor er Wexøes kunder tilfredse – se logistikken bag

03.04.2025Combilift

Sponseret

Combilift’s Legacy in Wind Energy: Engineering Solutions for a Sustainable Future

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle