Fejlpluk koster din virksomhed dyrt

En undersøgelse fra Intermec viser, at der er store potentialer i at forbedre plukkvaliteten på distributionscentre. Virksomheders gennemsnitlige tab er næsten 2,16 millioner kroner per år, og 19 procent af de adspurgte måler faktisk ikke omkostningerne ved fejlplukning. Så tabet kan nemt være endnu højere.

10.06.2013

SCM.dk

En undersøgelse fra Intermec Technologies konkluderer, at distributionscentre kan forbedre processer og anvendelse af teknologi markant. Foto: Intermec Technologies. .

Undersøgelsen "Skjulte omkostninger", som omfatter 250 distributionschefer fra virksomheder i USA, Storbritannien, Frankrig og Tyskland, viser, at den gennemsnitlige omkostning for hver enkelt fejlplukning er cirka 122 kroner, og at virksomheder i gennemsnit taber næsten 2,16 millioner kroner om året på fejlpluk. 

Læs også: 52 procent er ikke klar til at håndtere returflow

Danske virksomheder vil i gennemsnit typisk være mindre end amerikanske, engelske, franske og tyske virksomheder, og derfor vil tabet givetvis også være relativt mindre. Men der er stadig tale om markante tab.

Undersøgelsen blev gennemført af det amerikanske konsulentfirma Vanson Bourne, på vegne af Intermec. Mere end halvdelen af de interviewede distributionschefer rapporterede en plukkenøjagtighed på under 97 procent. 19 procent af de adspurgte måler ikke engang omkostningerne ved fejlplukning, hvilket kunne tyde på, at de samlede tab i leveringskæden kan være endnu højere.

Den perfekte ordre
At opnå produktivitet og præcision er afgørende for at øge virksomhedernes overskudsmarginaler. Derfor anvender 59 procent af cheferne nu begrebet "den perfekte ordre" for at identificere områder, hvor der er plads til forbedring. Målemetoden indebærer, at virksomheden ved en kundeordre skal kunne levere den ønskede vare, i den ønskede mængde, på det ønskede tidspunkt, til det ønskede sted, med korrekt dokumentation og uden skader på gods eller emballage. Begrebet anvendes både til vurdering af, og opfølgning på leverandørers samlede leveringsservice i flere forskellige henseender.

Blandt de virksomheder som for nylig har gennemført en gennemgang af deres arbejdsprocesser, mente 47 procent af de adspurgte, at plukning var et vigtigt område, hvor det samtidig er nemmest at reducere omkostningerne. For dem som måler efter "den perfekte ordre", var der markante muligheder for at øge virksomhedens besparelser, og komplette leverancer blev regnet som det mest lønsomme tiltag af 43 procent af de adspurgte.

Bruce Stubbs, Intermecs Industry Marketing Director for aktiviteter i distributionscentre, siger:

”Undersøgelsen bekræfter, i hvor høj grad kundeserviceniveauet og virksomhedens samlede lønsomhed påvirkes, hvis de ikke opfylder målsætningerne i "den perfekte ordre". Hvis ikke den anvendes, vil resultaterne og præstationsniveauet fortsat blive udhulet. På baggrund af de omkostningsbesparelser, som skal opnås i hele distributionscentret, er det yderst vigtigt at investere og anvende nye processer og ny teknik”.

Forbedringer i distributionscentret

  • Næsten 8 ud af 10 chefer har fået til opgave at spare gennemsnitligt 19 procent på deres aktiviteter, hvilket kræver en gennemgang af virksomhedens nuværende processer og teknik.
  • Næsten tre fjerdedele mener, at en øget automatisering inden for distributionscentret ville have den største effekt, når det gælder om at øge lønsomheden. Samme andel tror det samme om investeringer i ny moderne teknik.
  • Alligevel mener 51 procent, at indførelsen af ny teknik er en "stor udfordring" for de ansatte, hvilket stiller krav om, at ny teknik skal være intuitiv og nem at anvende.
  • Næsten lige så mange, 49 procent, hævder, at det er svært at præcisere, hvor i distributionsleddet nye teknikinvesteringer giver størst resultat.
  • Mere end to tredjedele, 68 procent, tror, at de ansattes mobilitet og fleksibilitet er nøglen til forbedret lønsomhed - et synspunkt som var stærkest i USA (76 procent) og i Storbritannien (84 procent).

Teknik på arbejdspladsen

  • Trods en stærk tiltro til ny teknik og effektiv automatisering, benytter 23 procent af virksomhederne stadig papir i flere arbejdsprocesser inden for distributionscentret.
  • Trods den fortsatte anvendelse af papir, er de allerfleste virksomheder enige om, at moderne teknik er nødvendig for at forbedre præstationsniveauet i distributionscentret. 72 procent af cheferne mener for eksempel, at multifunktionelle enheder er nødvendige for at sikre medarbejdernes fleksibilitet, hvilket ofte også indebærer øget kapacitet.
  • RFID er en af de voksende tekniktrends, som 52 procent af de adspurgte anvender i deres distributionscenter. Tyskland stod for den højeste andel med 60 procent. Næsten en fjerdedel, eller 24 procent, anvender stemmestyring.

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

25.04.2025BITO Storage Systems Nordic A/S

Sponseret

Bæredygtighed og intralogistik

25.04.2025ECK – Ejnar C. Kjeldsen A/S

Sponseret

Øg sikkerheden med LED-projektorer – når traditionel skiltning ikke rækker

25.04.2025Combilift

Sponseret

Accelerating Speed, Enhancing Quality, and Delivering on Savings: Pasquill Redhill’s Strategic Investment in the Future

25.04.2025N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde 1251 – én el-truck, flere energikilder

25.04.2025BITO Storage Systems Nordic A/S

Sponseret

Effektiv lagerlogistik og materialehåndtering – sådan gør du!

25.04.2025Norris Print-Tech A/S

Sponseret

Zebra MC3400 og MC3450 Android håndterminaler

25.04.2025Körber Supply Chain DK A/S

Sponseret

En verden til forskel for din produktkvalitet og effektivitet

25.04.2025SCM.dk

Energiforsyningens rolle i intralogistik er overset

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle