Første kvalitetslederuddannelse på vej i Danmark

En ny uddannelse skal som den første af sin slags i Danmark give kvalitetsledere en helhedsforståelse for ledelsessystemer, processer og audit. Uddannelsen afsluttes med eksamen og et personcertifikat, og løber af stablen første gang i efteråret 2013.

23.08.2013

journalist Annemette Schultz Jørgensen, SCM.dk

For første gang i Danmark kan man nu gennemføre en samlet uddannelse i kvalitetsledelse. Kvalitetslederuddannelsen retter sig både mod den erfarne og den nytiltrådte kvalitetsleder og sigter på gennem praktisk og teoretisk undervisning at give en bred forståelse for kvalitetsledelsens metoder og værktøjer. Uddannelsen, der har titlen Kvalitetslederuddannelsen, afsluttes med eksamen og personcertificering og skydes i gang i efteråret 2013.

”Der findes i dag mange forskellige kortere kurser inden for ledelsessystemer, processer og audit, men ikke et samlet forløb, der kan give både ledere og specialister en helhedsforståelse for området. Det mener vi, at der er behov for, og derfor har vi etableret denne første uddannelse af sin slags,” siger Per Runchel, der er salgs- og marketingchef i DS Certificering, som er både initiativtager til og udbyder af den nye kvalitetslederuddannelse.

Både for den erfarne og nye kvalitetsleder

Uddannelsen retter sig mod kvalitetsledere i bred forstand. Det vil på den ene side sige aspirerende eller nyudnævnte kvalitetsledere, der har et kompetencemæssigt gab mellem det, de kan, og det, de gerne vil kunne. For dem skal uddannelsen give det kompetencemæssige løft, der gør, at de trygt og sikkert kan bestride posten som kvalitetschef.

På den anden side retter uddannelsesforløbet sig også mod mere erfarne kvalitetschefer, der har arbejdet inden for feltet i længere tid, men som trænger til at pudse kompetencerne af med både ny teori og praksis. Endelig er uddannelsen også relevant for andre medarbejdere i kvalitetsafdelinger, der som systemansvarlige har brug for et kompetenceløft inden for kvalitetsledelse i almindelighed.

- Uddannelsens målgruppe favner altså bredt. Men det er vigtigt at understrege, at uddannelsen alligevel bliver med en hård kant. Forstået sådan, at den nok har plads til mange, men til gengæld har et erklæret mål om, at alle deltagere skal op på et vist kompetenceniveau for at få lov til at bestå eksamen, siger Per Runchel.

Afsluttes med eksamen og personcertifikat

Uddannelsen består af to dele. Første del hedder Udarbejdelse og implementering af ledelsessystemer og fordeler sig over to moduler af hver to til tre dages undervisning.. Anden del hedder Værktøjskassen og består af to moduler af henholdsvis to og tre dages varighed og afsluttes med en eksamen og personcertificering.

”Det har været vigtigt for os, at uddannelsen både er kompetencegivende og personcertificerende. Det at certificere er jo vores eget varemærke i DS Certificering og en metode, vi lever af. Når vi lægger en personcertificering ind i denne uddannelse, er det fordi, at vi ikke bare ønsker at videregive den viden, vi har om kvalitetsledelse til andre. Vi vil også gerne kunne dokumentere, at deltagerne kan bruge den viden, vi givet dem bagefter,” siger Per Runchel og fortæller, at uddannelsen desuden er fleksibelt opbygget.

Per Runchel tilføjer, at man kan vælge, om man ønsker at deltage på hele uddannelsen eller blot på del I eller del II. Ønsker man afslutningsvist at gennemføre eksamen og opnå den eftertragtede personcertificering, skal man dog deltage i hele forløbet.

Uddannelsen indeholder både teori og praksis

Kvalitetslederuddannelsen sigter på at give deltagerne en udførlig viden om standarder, processer, ledelsessystemer og audit på både et teoretisk og praktisk plan. Mere konkret betyder det, at undervisningen vil koncentrere sig om ledelsessystemer med udgangspunkt i ISO 9001-standarden, procestankegangen og procesledelse, udarbejdelsen og implementeringen af ledelsessystemer, audits, risikostyring samt innovation og forretningsudvikling.

Hver uddannelsesdel indeholder desuden en hjemmeopgave, der tager udgangspunkt i en tænkt situation. Det skal sikre, at undervisningen integreres i virkelighedstro udfordringer fra kvalitetslederens egen hverdag.

”Vores mål med denne uddannelse er ikke bare at give folk en passiv viden. Når man har gennemført forløbet her, kan man både udvikle, implementere og få værdi ud af et ledelsessystem,” siger Per Runchel, der som ansvarlig for DS Certificerings kursusafdeling har sat et stærkt hold af undervisere med kompetencer inden for ledelsessystemer, audit, certificering, procesledelse og risikoanalyse.

Og som et vigtigt element sigter uddannelsen også på at etablere et netværk for deltagerne.

”Vi ved, at kvalitetsledere jo ofte sidder ret alene på deres felt. I mange virksomheder findes der kun kvalitetslederen ansat på hele området, og selv store afdelinger tæller ofte kun en håndfuld kvalitetsmedarbejdere. Derfor er et mål med uddannelsen også at etablere et netværk for deltagerne, som de ikke bare kan trække på under forløbet, men i lige så høj grad efter,” siger Per Runchel.

Uddannelsen skal brede sig som ringe i vandet

Han håber, at uddannelsen med et fokuseret og helhedsorienteret indhold ikke bare vil kunne løfte den enkelte kvalitetschefs kompetencer, men forhåbentlig også brede sig som ringe i vandet på deltagernes arbejdspladser.

”Vi har med denne uddannelse samlet al vores viden og vores spidskompetencer om ledelsessystemer, processer og standarder i ét forløb. Målet er klart at bringe kvalitetschefer op på et højere kompetenceniveau - både praktisk og teoretisk. Men da kvalitet ikke bare vedrører kvalitetschefen, men den samlede organisation, håber vi bestemt også, at uddannelsens effekt vil række langt videre og påvirke alle, der arbejder med ledelsessystemerne bredt ude i organisationerne,” slutter Per Runchel.

Yderligere information: www.kvalitetsleder.dk

Kontakt: Produktchef, Birgit Lund Nielsen, bln@dscert.dk og tlf. nr. 72 24 59 00

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

11.04.2025PALOMAT

Sponseret

PALOMAT® tager på tysk messe og slår salgsrekord

11.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

11.04.2025SSI Schäfer

Sponseret

SSI SCHÄFER og Geek+ leverer innovativ logistikløsning til Dr. Max

10.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Brancheindsigt og perspektiver ved Odense Robotics Årsmøde

09.04.2025SCM.dk

Post-vækst-bølgen rammer danske virksomheder

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Webinar
Webinar: The EU AI Act: What you need to know - and do

Get an in-depth understanding of the EU AI Act with legal expert Niels Christian Ellegaard. He will provide a comprehensive overview of the regulation, highlight important deadlines, and explain how to approach and manage the EU AI-Act at this stage.

Dato

24.04.2025

Sted

Online

SCANLOX ApS
Messe
Innovationboard hos Mazak

Opdag, hvordan automation kan optimere jeres logistik, og mød eksperterne, der giver svar på alle jeres spørgsmål.

Dato

24.04.2025

Tid

09:30

Sted

Mazak Danmark, Stensgårdvej 7, B, 5500 Middelfart

Bureau Veritas
Webinar
Er din virksomhed underlagt Bekendtgørelse 761/2024? Vær sikker på, om du opfylder de nye krav

Den 1. juli 2024 udsendte Energistyrelsen Bekendtgørelse 761/2024 med opdaterede krav til obligatoriske energiledelsessystemer og energi- og klimasyn for visse virksomheder.

Dato

24.04.2025

Tid

10:00

Sted

Online på MS Teams

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Få styr på de nye krav om energiledelse, energi- og klimasyn baseret på BEK 761/2024

Er din virksomhed omfattet af Bekendtgørelsen, skal I sikre, at I opfylder de nye krav. På dette 2,5-times online minikursus, giver vi dig den viden, du har brug for for at leve op til de nye krav.

Dato

25.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
ISO 9001 Intern Auditor

Bliv ISO 9001 Intern Auditor

Dato

28.04.2025

Tid

08:30

Sted

Kongens Lyngby

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4Wind Management Awareness Refresher Training

Event Description

Dato

28.04.2025

Tid

08:30

Sted

Online