E-handelsvirksomheder opkøber producenter af materialehåndtering

Tendensen inden for e-handel går mod samme-dags-levering eller levering inden for få timer i de store byer. Analysehus forventer derfor en opkøbsbølge inden for materialehåndtering og logistik i 2013, og førende logistikprofessor undrer sig.

18.02.2013

SCM.dk

Amazon-CEO Jeff Bezos opkøbte i 2011 Kiva Systems, som producerer robotter til materialehåndtering. Andre e-handelskæmper følger nu efter med lignende opkøb. Foto: Amazon..

eBay, Amazon, RedPrairie og Google har allerede gjort det. Og analysehuset Transport Intelligence forventer, at mange andre af de store e-handelsaktører følger efter og køber sig til flere muskler og kompetencer inden for logistik og materialehåndtering. Motivet er at være i stand til at tilbyde en bredere vifte af services til kunderne ud fra den logik, at leveringstid og –kvalitet samt logistikomkostninger spiller en hovedrolle i konkurrencen.

Det seneste eksempel er Ingram Micro, som har opkøbt virksomheden Brightpoint, der producerer trådløst udstyr til supply chain formål. Opkøbet skal styrke Ingram Micros globale e-commerce forsyningskæde. Brightpoint råder i dag over 2 millioner m2 lagerareal.

Samme-dags-levering
”En af de tydeligste tendenser sidste år har været detailvirksomheders ambition om at komme tættere på deres kunder. Det ser man for eksempel med Amazons ændrede distributionsstrategi. E-handelsvirksomhederne går efter at levere så tæt på øjeblikkelig opfyldelse af kundernes ønsker som muligt, og det betyder, at samme-dags-levering breder sig”, fortæller Cathy Roberson fra Transport Intelligence til mediet Supply Chain Brain. Hun tilføjer:

”De store e-handelsvirksomheder er sultne efter at købe sig til muskler og kompetencer inden for varelevering til online kunderne, og det kan betyde flere opkøb af mindre og mellemstore logistikaktører samt mere specialiserede aktører, der kan løfte e-handelsvirksomhedernes leveringsevne i de mere tæt befolkede områder af USA”.

<p>”De store e-handelsvirksomheder er sultne efter at købe sig til muskler og kompetencer inden for varelevering til online kunderne”.</p>

Cathy Roberson, Transport Intelligence

Amazon køber lagerrobotter
Nummer to på Gartners liste Supply Chain Top25 2012 var Amazon. Amazon opkøbte i 2011 Kiva Systems, som producerer små, fleksible og innovative robotter til transport af varer på lageret. Prisen var 775 millioner US dollars, og opkøbet kommer bag på den anerkendte hollandske forsker inden for logistik og materialehåndtering professor René de Koster, Erasmus University.

Professor undrer sig
”Hvad får Amazon ud af at købe en materialehåndteringsproducent?”, spørger René de Koster i en blog. Ved første øjekast ligner opkøbet en slags vertikal integration, hvor en detaillist køber en af sine leverandører af kerneudstyr til materialehåndtering på Amazons mange og kæmpestore distributionscentre. Men det er ifølge René de Koster ikke tilfældet. Amazon anvender mange forskellige plukketeknikker, og Kiva Systems’ teknologi fylder meget lidt:

”Jeg har svært ved at forestille mig, at Amazon vil satse på kun at anvende Kivas teknologi på alle sine lagre, og jeg har derfor svært ved at forstå idéen i Amazons opkøb. Det minder mig om Siemens’ opkøb af Dematic for nogle år siden, eller 3Ms opkøb af HighJump. Begge opkøb var opkøb af virksomheder uden for købervirksomhedens kerneforretning, og begge opkøbte virksomheder er siden hen blevet solgt videre. Det bliver interessant at se, hvad der sker med Kiva Systems”.

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

25.04.2025BITO Storage Systems Nordic A/S

Sponseret

Bæredygtighed og intralogistik

25.04.2025ECK – Ejnar C. Kjeldsen A/S

Sponseret

Øg sikkerheden med LED-projektorer – når traditionel skiltning ikke rækker

25.04.2025Combilift

Sponseret

Accelerating Speed, Enhancing Quality, and Delivering on Savings: Pasquill Redhill’s Strategic Investment in the Future

25.04.2025N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde 1251 – én el-truck, flere energikilder

25.04.2025BITO Storage Systems Nordic A/S

Sponseret

Effektiv lagerlogistik og materialehåndtering – sådan gør du!

25.04.2025Norris Print-Tech A/S

Sponseret

Zebra MC3400 og MC3450 Android håndterminaler

25.04.2025Körber Supply Chain DK A/S

Sponseret

En verden til forskel for din produktkvalitet og effektivitet

25.04.2025SCM.dk

Energiforsyningens rolle i intralogistik er overset

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle