Annonce

Opret nyhed

Digital ordreafvikling via TimoCom platformen

TimoCom integrerer nyheden TC Transport Order®

IT & DATAFANGST

IT-serviceudbyderen udvider Europas største transportplatform med endnu en ny funktion! Med TC Transport Order® kan de mere end 120.000 TimoCom brugere for første gang afvikle deres transportordrer centralt på platformen. Dette nye digitale redskab optimerer de daglige arbejdsgange betydeligt.

TC Transport Order® gør det nu muligt for brugerne at afvikle deres forretninger digitalt og direkte gennem transportplatformen. 

Dermed indgås transportaftalerne på samme centrale sted, hvor fragt og kapacitet kort forinden har fundet sammen. "Den nye funktion beskæftiger sig med ordreforvaltning og transportforespørgsler. Dette sker i form af nyttige funktioner, der kommer begge parter til gode. TC Transport Order® opfylder dermed både ordremodtagernes og ordregivernes specifikke behov", forklarer Daniel Crosina, produktmanager hos TimoCom .

Digitale transportforespørgsler
Ordregiverne kan afgive digitale transportforespørgsler til flere forskellige forretningspartnere samtidig via TC Transport Order®. Herefter modtager de relevante tilbud, som de kan sammenligne og granske nærmere, inden de beslutter sig for den endelige samarbejdspartner. Brugere med fragtbehov kan desuden oprette og anvende skabeloner til ofte forekommende transportordrer. De potentielle serviceudbydere afgiver deres tilbud på transportordren, og har derved mulighed for at vinde flere ordrer. Samtlige forløb kan til hver en tid åbnes og inspiceres, idet de gemmes og vises centralt hos begge forretningspartnere. 

Central ordreforvaltning
Via ordreforvaltningen sender ordregiveren sine transportordrer til de valgte forretningspartnere hurtigt, enkelt og digitalt. Ordreaftalerne kan personaliseres med virksomhedens eget logo samt sidefod og vedhæftede dokumenter. Det er også muligt at oprette skabeloner til ofte forekommende transportordrer.

Når ordretageren modtager en transportordre, kan vedkommende acceptere, afvise eller senere annullere  forespørgslen.  Når ordremodtageren har accepteret transportordren, modtager begge parter en bindende ordreaftale, der sikrer begge forretningspartnernes rettigheder. Begge parter bevarer hele tiden det fulde overblik over alle igangværende ordrer og deres status takket være den centrale visning.

For TimoComs over 38.000 kunder er der endnu en grund til at glæde sig; de kan nemlig teste den nye anvendelse ganske gratis indtil udgangen af august. Dermed kan de ved selvsyn bliver overbevist om de mange fordele og nye muligheder.

Du finder flere oplysninger om TimoCom på www.timocom.dk/transportordrer.

Om TimoCom
TimoCom Soft- og Hardware GmbH er en mellemstor IT-specialist med fokus på udvikling og sammenkobling af diverse applikationer til brug inden for transportbranchen. Virksomheden driver Europas største transportplatform. På TimoCom platformen indtastes dagligt op til 750.000 internationale kapacitets- og fragttilbud. Logistiknetværket består af over 38.500 godkendte virksomheder og firmaer.

Bring en kommentar

God kommentarskik. Hold en god tone i kommentarerne, undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter. Læg kun link på din kommentar, såfremt det er relevant for debatten. Vær opmærksom på, at debatten modereres af portalens redaktion.

Annonce

Relaterede artikler

Annonce

Annonce

Annonce