Den amerikanske hærs forsyningskæde skal være amerikansk
Som et led i præsident Trumps America First-strategi, skal den amerikanske hær, ifølge et dokument fra forsvarsministeriet Pentagon, så vidt muligt gå væk fra udenlandske leverandører af udstyr, våben osv. Det kan dog give bagslag, advarer eksperter.
Kontraktleverandører til den amerikanske hær skal så vidt muligt komme fra USA fremover, slår en ny ordre fra præsident Trump fast..
Når soldater fra USAs hær, lige fra landtropper til søværn og luftvåben, bliver uddannet, trænet, drager i krig eller på øvelser rundt omkring i verden, så skal det ske med amerikansk produceret udstyr, hvad enten det gælder uniformer, maskingeværer, patroner, kampvogne, skibe eller alt det andet materiel, herunder også fødevarer, verdens største militærmagt anvender.
Læs også: Hyperloop One afslører fremtidige visioner for USA
Det er hovedbudskabet i det memorandum, som den amerikanske handelsminister Wilbur Ross i slutningen af juni sendte til lederne af alle andre ministerier, styrelser, departementer og agenturer under den amerikanske stat, skriver The Washington Post. Udgangspunktet er den eksekutivordre, præsident Trump underskrev i midten af april omkring sin Buy American, Hire American-agenda.
Det inkluderer selvsagt også forsvarsministeriet Pentagon, der dermed er begyndt at tage de første skridt for at sikre en mere stringent overholdelse af de gamle Buy American-love, der historisk strækker sig tilbage til depressionen i 1930erne.
Pentagon havde faktisk allerede taget forskud på politikken i et tidligere memorandum fra ministeriets kontor for indkøb, teknologi og logistik, som instruerer de føderale leverandører i at oprette træningsprogrammer rettet mod netop overholdelsen af de 80 år gamle lovtekster.
Konkret handler det om den såkaldte Buy American Act fra 1933, der forpligter Pentagon til at købe hjemlige produkter, når der handles for over 3.500 dollars (knap 23.000 kr.), og den mere strikse Berry Amendment fra 1941, som primært omhandler militærets indkøb af tøj og mad.
Undtagelser giver fleksibilitet og bør fastholdes
Selvom de love altså hænger Pentagon op på at købe ind på hjemmemarkedet i meget udstrakt grad, så er realiteten imidlertid, skriver The Washington Post, at en jungle af frihandelsaftaler betyder, at amerikanske forsvarsproducenter bruger udenlandske producenter i stor stil. En rapport fra Pentagon selv, viser eksempelvis, at små 20 mia. dollars, eller ca. 6,4 procent, at militærets indkøbsbudget i finansåret 2013 gik ud af USA.
De nævnte frihandelsaftaler lever grundlæggende af en række undtagelser til de to love, som eksempelvis amerikanske våbenproducenter helst ser bliver fastholdt, fordi det giver dem mere fleksibilitet i forhold til deres forsyningskæder.
Flere eksperter er også bekymrede over udsigten til en strammere håndhævelse af lovene. Dels frygter repræsentanter fra industrien, at hele stemningen kan få folk fra myndighederne til at droppe legitime undtagelser, og dels det kan få drevet priserne i vejret, fordi konkurrencen bliver mindre.
I dag er vi involveret i en global forsyningskæde. Det var vi slet ikke i 30erne, da Buy American-loven blev indført, siger Chris Taylor, der er chef for researchfirmaet Govini, som specialiserer sig i det offentlige kontraktmarked.
Han får opbakning fra Bill Greenwalt, som er tidligere indkøbsansvarlig i Forsvarsministeriet, som peger på, at den nye kurs også kan skade salget fra amerikanske virksomheder til udenlandske kunder.
Læs også: Mange indkøbere overser risici for korruption i forsyningskæden
Udenlandske regeringer har langt flere muligheder i dag inden for luft- og rumfart og forsvar end det var tilfældet tidligere. Det fornyede fokus på Buy American vil ikke være godt for jobskabelsen i den amerikanske fremstillingsindustri, hvis vores allierede begynder at se sig om efter alternativer, siger han.
Det samlede budget for den amerikanske hær forventes i 2018 at ende på 824,7 mia. dollars (godt 5.370 mia. kr.).
-AK
